Kakaduer
| Kakaduer | |
|---|---|
Vild (omend ikke særligt) kakadu. Stor gultoppet kakadu (Cacatua galerita) | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Animalia (Dyr) |
| Række | Chordata (Chordater) |
| Klasse | Aves (Fugle) |
| Orden | Psittaciformes (Papegøjer) |
| Familie | Cacatuidae |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Kakaduer (ental: kakadue (almen sprog)[1][2] eller kakadu (ornitologisk fagsprog)[3]) er en gruppe af papegøjer, som stammer fra øer ud for kysterne af Indonesien og Ny Guinea til Australien. Kakaduen er kendt for sin karakteristiske top på hovedet, som den rejser, når den er vred, på vagt eller bare vil gøre opmærksom på sig selv. Gruppen kan groft sagt opdeles i sort kakadu og den (overvejende) hvide kakadu. Den sorte kakadu er langt mere truet end den hvide og derfor også mere sjælden i fugleopdræt.
Arter og slægter
[redigér | rediger kildetekst]Der findes 21 arter fordelt på 7 slægter. I Australien betragtes de som skadedyr, for de spiser af landmændenes marker, og når de kommer i store flokke kan de lave enorme skader. Derfor er mange blevet skudt, og især rosakakaduen har været udryddelsestruet, men den er nu i fremgang.


Der er ikke klarhed over, hvorvidt kakaduer udgør deres egen familie, Cacatuidae, eller de skal inkluderes i papegøjefamilien Psittacidae. Følgende slægter udgør dog gruppen kakadue:
- Slægt: Probosciger
- Art: Arakakadu (Palmekakadu), Probosciger aterrimus
- Sorte kakaduer
- Slægt: Callocephalon
- Art: Hjelmkakadu, Callocephalon fimbriatum
- Slægt: Nymphicus
- Art: Nymfeparakit, Nymphicus hollandicus
- Slægt: Calyptorhynchus
- Art: Rødhalet ravnekakadu, Calyptorhynchus banksii
- Art: Lille ravnekakadu, Calyptorhynchus lathami
- Art: Gulhalet ravnekakadu, Calyptorhynchus funereus
- Art: Smalnæbbet ravnekakadu, Calyptorhynchus latirostris
- Art: Hvidhalet ravnekakadu, Calyptorhynchus baudinii
- Hvide kakaduer
- Slægt: Eolophus
- Art: Rosakakadu, Eolophus roseicapillus
- Slægt: Lophocroa
- Art: Inkakakadu, Lophochroa leadbeateri
- Slægt: Cacatua
- Art: Langnæbbet kakadu, Cacatua tenuirostris
- Art: Næsekakadu, Cacatua pastinator
- Art: Nøgenøjet kakadu, Cacatua sanguinea
- Art: Tanimbarkakadu, Cacatua goffiniana
- Art: Salomonkakadu, Cacatua ducorpsii
- Art: Filippinsk kakadu, Cacatua haematuropygia
- Art: Lille gultoppet kakadu, Cacatua sulphurea
- Art: Stor gultoppet kakadu, Cacatua galerita
- Art: Brillekakadu, Cacatua ophthalmica
- Art: Hvidtoppet kakadu, Cacatua alba
- Art: Molukkakadu, Cacatua moluccensis
Adfærd
[redigér | rediger kildetekst]Kakaduer er flotte og intelligente fugle, men som kæledyr kan de dog have tendens til at blive meget klæbende og uselvstændige og kan også være meget larmende. Derfor ender mange tamme fugle som såkaldte "vandrepokaler", dvs. at de går fra ejer til ejer. Fuglene kan desuden være meget destruktive, og det er derfor nødvendigt at have et meget solidt bur til dem. Ved opdræt kan det være problematisk at få to fugle til at enes. Det er ikke ualmindeligt for et par at leve i harmoni indtil starten af ynglesæsonen, hvor hannen vil vende sig mod sin mage og angribe hende og måske endda dræbe hende. Et såkaldt hustrudrab.
Etymologi
[redigér | rediger kildetekst]Ordet kakadu eller kakadue stammer fra det malajiske lydefterlignende ord kakatua. Det sidste led er måske påvirket af det danske ord due.[1] Bemærk at entalsformen er kakadue i dansk almensprog[1] og official dansk sprogbrug[2], men i ornitologisk fagsprog hedder fuglen kakadu uden -e i ental.[3] Den er ikke beslægtet med duer udover at begge er fugle.
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 "kakadue", Den Danske Ordbog, hentet 14. juli 2026
- 1 2 "kakadue", Retskrivningsloven, hentet 14. juli 2026
- 1 2 Kaj Kampp (10. marts 2026). "kakaduer". Den Store Danske (lex.dk online udgave).
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- Danske navne på alverdens FUGLE Arkiveret version fra juli 2013.
- Gill, F & D Donsker (Eds). 2015. IOC World Bird List (v 5.1). . Arkiveret
| Søsterprojekter med yderligere information: |
