close
Spring til indhold

Jesper Klein

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Jesper Klein
BERJAYA
Personlig information
Født13. november 1944
Næstved, Danmark
Død22. august 2011 (66 år)
Frederiksberg
NationalitetDanmark Dansk
ÆgtefælleLykke Nielsen (g. 1970-2006; død)
Børn2, heriblandt Sebastian Klein
BeskæftigelseSkuespiller
Aktive år1966-2011
Bodilpriser
Bedste mandlige hovedrolle
Balladen om Carl-Henning (1969)
Robertpriser
Årets mandlige hovedrolle
Skønheden og udyret (1984)

Jesper Klein (født 13. november 1944 i Næstved, død 22. august 2011Frederiksberg) var en dansk skuespiller, forfatter m.m.[1]

Klein medvirkede i talrige film og flere tv-serier. Han var med i adskillige julekalendre, og særligt rollen som rigsarkivar Birger Bertramsen i julekalenderne om Pyrus i 1990'erne-2000'erne var med til at forny hans popularitet. Han modtog en Bodilpris for bedste mandlige hovedrolle for Balladen om Carl-Henning i 1969 og en Robert for årets mandlige hovedrolle for Skønheden og udyret i 1984. Han var også medlem af komikertrioen Klyderne i slutningen af 1970'erne og begyndelsen af 80'erne.

Klein læste teatervidenskab på Københavns Universitet i 1964, men blev aldrig færdiguddannet. Under sine studier tjente Klein som pianist på diverse natklubber og barer, hvor han på et tidspunkt blev tilbudt et job som pianist hos en omrejsende britisk teatergruppe. Gruppen spillede på det københavnske teater Comediehuset, hvor Klein efterfølgende spillede overfor skuespiller Paul Hüttel i Johan Herman Wessel-stykket Kærlighed uden strømper.[2]

Klein debuterede som skuespiller i 1968, hvor han medvirkede i Peter Refns kortfilm Eftermiddagsgæsten og Gabriel Axels semidokumentariske forsvar for pornoen, Det kære legetøj. Han spillede sin første hovedrolle i 1969 som titelrollen i ægteparret Sven og Lene Grønlykkes spillefilmsdebut Balladen om Carl-Henning, som blev optaget i Ballum i Sønderjylland. Klein udtalte senere at flere af filmens replikker og scener var improviseret.[2] For sin præstation som Carl-Henning vandt han i 1970 Bodilprisen for bedste mandlige hovedrolle.[2] I 1969 medvirkede han også i Mogens Vemmers Kameldamen, hvor han spillede over for Jytte Abildstrøm. Sammen med Balladen om Carl-Henning blev disse to film anset som hans gennembrud.[2]

I slutningen af 1960'erne lavede Klein sammen journalist Jacob Ludvigsen og skuespiller Gotha Andersen radioprogrammet I huj og hast, især for yngre lyttere, der meget passende var programsat lige efter I ro og mag, især for ældre lyttereDanmarks Radio.[2]

I 1969 optrådte Klein på tv i ungdomsudsendelsen Peberkværnen, som han lavede sammen med journalist Jacob Ludvigsen.[2] Hver udsendelse af programmet sluttede med en opfordring til at oprette et ungdomshus i en nedlagt erhvervsvirksomhed i Magstræde, København, og duoen blev hurtig en yndlings-prügleknabe for politiker Erhard Jakobsens forening Aktiv Lytterkomite, der stemplede dem som "røde lejesvende" og var modstander af duoens (påståede) "venstreorienteret politisk indoktrinering af unge mennesker".[2] Senere opstod Kaptajn Klydes Flimmercirkus, hvor Klein sammen med Jess Ingerslev og Tom McEwan formede komiketrtrioen Klyderne.[3] Klyderne var, som de ofte selv angav, under konstant kontrol af Kleins Komiske Laboratorium.

I 1974 medvirkede Klein i DR-julekalenderen Jullerup Færgeby, hvor han spillede i alt seks roller, heriblandt redaktør Tryksen.[4]

I 1984 vandt han en Robert for sin hovedrolle i Nils MalmrosSkønheden og udyret (1983).[2]

I 1997 optrådte han i Humleriddernes musikvideo til sangen "Brobygningshysteri" fra deres album En genial gaveidé. Sangen var kritisk over for opførelslen af Øresundsbroen.[5]

I midten af 1990'erne og frem til 2000'erne fik Klein fornyet popularitet, da han medvirkede i TV 2-julekalenderne Alletiders jul (1994), Alletiders nisse (1995), Alletiders Julemand (1997), Pyrus i Alletiders Eventyr (2000), samt spillefilmen Pyrus på pletten (2000) i rollen som rigsarkivar Birger Bertramsen.[3]

BERJAYA
Jesper Kleins Banegaardsplads i Østermarie.

En noget sen anerkendelse fik han i 2002, da han blev æreskunstner i ØstermarieBornholm, og fik opkaldt Jesper Kleins Banegaardsplads efter sig. Jacob Ludvigsen begrundede udnævnelsen og navngivningen i en tale[6]. Han var også KulturBornholms mand på Amager.

Klein var igennem 25 år en meget engageret ambassadør for UNICEF.

Jesper Klein var i mange år aktiv i fredsbevægelsen og siden 2003 formand for Kunstnere For Fred. To gange har Jesper Klein modtaget Gelsted-Kirk-Scherfig-Prisen, der er Danmarks Kommunistiske Partis årlige kulturpris; første gang i 2007 som en del af Kunstnere For Fred og anden gang i 2009 som en del af Kirkeasyl. Han var også medstifter af Antifascistisk Forum i 2009.

Klein var søn af pottemager Christian Klein og biblioteksskriver Margrethe Klein, født Ehlers.

Klein havde en datter (f. 1968) fra et kortvarigt forhold han havde til en kvinde, mens Klein var værtshusmusiker.[7][8]

Klein var gift med skuespiller og forfatter Lykke Nielsen (f. 1946 - d. 2006) fra 1970 og frem til hendes død i 2006.[9][4] De var bosat på Amager.[4] De havde sammen en søn, Sebastian Klein (f. 1972).

Klein døde om aftenen den 22. august 2011, 66 år gammel, på Diakonissestiftelsens HospiceFrederiksberg efter kort tids kræftsygdom.[10][1] Han fik diagnosticeret leverkræft i juli 2011 og havde i flere år lidt af alkoholisme og knogleskørhed.[11][12] Han blev bisat efter en mindehøjtidelighed på Arbejdermuseet i København og blev begravet på Vor Frelsers Kirkegård ved siden af sin hustru.[13]

I 2016 udgav Kleins søn, Sebastian Klein, den selvbiografiske bog Fra min faders skygge, hvori han skrev at hans far havde haft et alkoholmisbrug gennem hele Kleins opvækst.[14]

Julekalendere

[redigér | rediger kildetekst]
  1. 1 2 "Jesper Klein er død af kræft". TV2 Nyhederne. 22. august 2011.
  2. 1 2 3 4 5 6 7 8 "Jesper Klein, det sidste interview". www.ekkofilm.dk. Hentet 2026-07-08.
  3. 1 2 Christensen, Skrevet af: Anne Middelboe (2011-08-24). "Klein var Danmarks største legebarn". Information. Hentet 2026-07-08.
  4. 1 2 3 værd, Af Rune Melchior Sjørvad Husk den gode tone! På Ekstra Bladet lægger vi stor vægt på at have en tæt dialog med jer læsere Jeres input er guld; turde, og mange historier ville ikke kunne lade sig gøre uden jeres tip Men selv om vi også har tradition for at; Tier, Når Andre; mene, værner vi om en sober og konstruktiv tone Du må; Vil, Hvad Du; Henvendelser, Men Vi Accepterer Ikke; Chikanerende, Der Er; politianmeldt, hadefulde eller krænkende overfor vores medarbejdere Sådanne henvendelser vil blive blokeret og registreret af Ekstra Bladet og evt (2011-08-23). "Jesper Klein overvejede selvmord med Lykke". Ekstra Bladet. Hentet 2026-07-08.
  5. Humleridderne - Brobygningshysteri. YouTube. Hentet 20/11-2014
  6. "Jacob Ludvigsens tale ved indvielsen af Jesper Kleins Banegaardsplads". Arkiveret fra originalen 12. marts 2012. Hentet 10. oktober 2009.
  7. "Hemmelig datter passede syg Klein - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2011-08-24. Hentet 2026-07-08.
  8. "Jesper Kleins ukendte datter - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2007-10-17. Hentet 2026-07-08.
  9. "Skuespiller Lykke Nielsen er død - TV 2". nyheder.tv2.dk. 2006-08-30. Hentet 2026-07-08.
  10. "Skuespilleren Jesper Klein er død". www.bt.dk. 2011-08-22. Hentet 2026-07-08.
  11. Wassmann, Susse (21. oktober 2016). "Sebastian Klein: Jeg sagde til min kone, at hun skulle finde en ny mand". Femina Psykologi. Hentet 23. oktober 2016.
  12. Jesper Kleins søn: 'Min far vidste, han skulle dø'
  13. "Jesper Klein bisættes fra Arbejdermuseet - TV 2". underholdning.tv2.dk. 2011-08-25. Hentet 2026-07-08.
  14. private, Af: Marie-Louise Truelsen
    Foto: Sigurd Høyen og (2016-11-17). "Sebastian Klein: "Min far var en fantastisk mand"". alt. Hentet 2026-07-08.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]