klaptrompet

Omkring 1775 begyndte man at bygge trompeter med huller ligesom på zinken, men forsynet med et klapsystem. Anton Weidinger (1766-1852), der var hoftrompetist fra Wien, konstruerede sin egen klaptrompet (Klappentrompete) med 5 klapper – han opfandt ikke klaptrompeten, som nogen har troet. Klaptrompeten var stemt i G og forsynet med forlængerbøjler, så den kunne stemmes ned.

I 1796 skrev Joseph Haydn sin trompetkoncert til Weidinger. De var gode venner, og Haydn var interesseret i den nye opfindelse. Indtil da havde Haydn skrevet traditionelt for trompet, men nu skrev han triller og kromatiske fraser for Weidingers organisirte Trompete. Den 28. marts 1800 blev koncerten førsteopført på det kejserlige Burgtheater. Man bemærkede, at den brillante trompetklang var erstattet af en blødere træblæseragtig klang. I dag ved vi, at klaptrompeten havde en række defekter; især var hullerne for små. Den positive modtagelse kan også skyldes, at tidens klangideal ikke gik så meget op i egalitet.

Omkring 1803 fik Weidinger også den østrigske komponist Johann Nepomuk Hummel til at skrive en trompetkoncert, den er originalt i E-dur, men spilles oftest i Eb-dur.

• blæseinstrumenter
• messingblæseinstrumenter
• trompet