Vedaerne er de fire ældste tekster i indisk religionshistorie. De er skrevet på sproget vedisk sanskrit og er de vigtigste tekster inden for vedisk religion.
Faktaboks
- Etymologi
- Ordet veda betyder 'viden' på sanskrit. Det er afledt af den samme indoeuropæiske ordrod som dansk viden.
- Også kendt som
-
samhitaerne (på sanskrit Saṃhitās; ordet saṃhitā betyder '(tekst)samling', egentlig 'det sammensatte')
Vedaerne omfatter de fire tekstsamlinger Rigveda, Samaveda, Yajurveda og Atharvaveda. Den ældste af disse er Rigveda. Alle er skrevet på vers, foruden dele af Yajurveda. De er en del af den litteratur som kaldes śruti “det hørte”, fordi de senere i traditionen anses for at være produktet af guddommelig inspiration. Teksterne er overleveret mundtligt fra far til søn eller guru til student i århundreder.
Til hver af de fire vedaer knytter sig en mængde kommentarlitteratur: brahmanaerne, aranyakaerne og upanishaderne. Disse indeholder forskellige forskrifter for ritualer og filosofiske tolkninger af Vedaerne.
Hvordan man forholder sig vedaerne adskiller sig mellem de forskellige indiske religioner og traditioner. Visse skoler anser vedaerne som ortodokse, mens śramana-bevægelser som buddhisme, jainisme og ajivika markerede sig ved at afvise vedaernes autoritet; ligeledes gør mange tantriske retninger inden for hinduisme.
I dag anser mange hinduer vedaerne for autoritative tekster, men få har egentlig kendskab til deres indhold.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.