Vandladning er en proces, hvor urinblæren tømmes. At tømme urinblæren fuldstændigt kræver et fint samspil mellem urinblæremusklen (detrusor), som presser urinen ud, og lukkemusklen (sphincter), som sidder i overgangen mellem urinblæren og urinrøret. Lukkemusklen skal slappe af under vandladningen. Derudover kræves det, at urinrøret er åbent, uden forsnævringer.
En normal blære rummer normalt 250–400 milliliter, men der er store individuelle variationer. Efter vandladning bør der være mindre end 100 milliliter tilbage i blæren. Hvis man ikke får tømt urinblæren helt, kaldes det for resturin. Det er ikke godt at have resturin, da det kan forårsage infektioner, fx blærebetændelse.
Vandladningsbesvær er meget almindeligt, især hos ældre mennesker. Vandladningsbesvær kan vise sig som tømningsbesvær, hvor urinblæren ikke tømmer sig helt, eller opbevaringsproblemer, hvor man får hyppig vandladning, såkaldt overaktiv urinblære.
Tømningsbesvær kan opstå ved forsnævringer i urinrøret eller svækkelse af blæremusklen. Forstørret prostata hos ældre mænd kan sammenklemme urinrøret og give vanskeligheder med vandladningen.
Indsnævringer af urinrøret kan have mange årsager. Den mest almindelige årsag er godartet prostataforstørrelse hos mænd fra 40-årsalderen og opefter.
Prostatakræft giver normalt få vandladningsproblemer i starten, fordi tumorerne typisk opstår i yderkanterne af prostata og sjældent ind mod midten, hvor urinrøret ligger.
Godartet prostataforstørrelse kan behandles på forskellige måder. Blandt andet med lægemidler eller kirurgi. Ved en kirurgisk behandling af godartet prostataforstørrelse kan man gå ind gennem urinrøret og fjerne overskydende prostatavæv. Denne operation kaldes TUR-P. Dette vil give bedre plads til urinstrømmen.
Hos yngre mænd skyldes forsnævringer i urinrøret oftest skader. Disse kan opstå for eksempel ved slag mod mellemkødet – området bag pungen.
Det kan for eksempel være drenge eller mænd, der falder ned på cykelstangen, en wienerstige eller et vildmarksbad. Urinrøret kan da blive skadet og senere blive forsnævret på grund af ardannelser. Behandling af sådanne forsnævringer er mere kompleks og kræver specialkompetence på hospitaler.
Svækkelse af urinblæremusklen er en mindre almindelig årsag til tømningsbesvær. Urinblæren formår da ikke at danne et tryk, der er stort nok til at presse urin ud. Den mest almindelige årsag er dårlig blæretømning på grund af trangt afløb. Dette medfører resturin, som igen kan medføre, at blæremusklen "giver op" på grund af overstrækning. Udviklingen af en sådan blæreparese er en langvarig proces, som ikke nødvendigvis giver mange symptomer.
En anden årsag til svækket urinblæremuskel kan være nerveskader i ryggen. Behandlingen er kateterbehandling uanset den udløsende årsag. Kateterbehandling kan være engangskateterisering, hvor man tømmer blæren ved at føre et kateter ind ved hver vandladning, eller det kan være fast urinblærekateter.
Blærefyldningsproblemer giver ofte hyppig vandladning. Dette kan opstå ved for eksempel overaktiv urinblære, hvor urinblæren ikke tolererer at have større mængder urin i sig. Den vil da trække sig sammen, hvilket giver kraftig vandladningstrang (såkaldt "urge"), nogle gange også med lækage (urininkontinens) som resultat – urgeinkontinens. Dette kan endnu ikke behandles tilfredsstillende, men der findes lægemidler, der kan lindre symptomer ved at stabilisere urinblæremusklen.
Patienter, der har været udsat for stråling mod bækkenet, for eksempel i forbindelse med behandling af kræft i underlivet, kan også udvikle blærefyldningsproblemer, da urinblærevæggen bliver stiv og arret efter strålebehandling.
En anden, og mere almindelig form for inkontinens, er stressinkontinens. Der kan da komme en lille portion urin ved hoste, nys, latter og løft. Dette er meget almindeligt hos kvinder efter fødsler, men også hos mænd efter operation for prostatakræft, eller sjældnere, for vandladningsproblemer. Behandlingen af stressinkontinens er bækkenbundstræning (knibeøvelser), eventuelt efterfulgt af operation. Der findes flere forskellige teknikker, afhængigt af mængden af lækage.
Storbritanniens premierminister Keir Starmer er i politisk stormvejr, efter at hans parti Labour fik et historisk dårligt resultat i de netop overståede britiske lokalvalg.
Troels Lund Poulsen (V) overtager rollen som kongelig undersøger fra Mette Frederiksen (S), efter ønske fra Lars Løkke Rasmussen (M) og en efterfølgende ny kongerunde blandt partierne. En kongelig undersøger er den politiker, der er forhandlingsleder i forbindelse med dannelsen af en ny regering.
Stroke eller apopleksi er en fællesbetegnelse for sygdomme, som skyldes en pludselig forstyrrelse af blodcirkulationen i hjernen. 12. maj afholdes Strokedagen landet over med fokus på hurtig reaktion, hvis nogle rammes af stroke.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.