Hermann Weyl var en tysk-amerikansk matematiker. Han var professor i Zürich fra 1913, i Göttingen 1930-33 og fra 1933 i Princeton, USA. Weyl studerede i Göttingen hos David Hilbert og blev tidligt en vigtig deltager i den matematiske udvikling af såvel relativitetsteori som kvantemekanik. Af hans mange bøger blev især Raum, Zeit, Materie (1918) og Gruppentheorie und Quantenmechanik (1928) skelsættende klassikere, både pga. deres filosofiske og matematiske indhold og for deres klare fremstilling. Weyl bidrog væsentligt til adskillige områder af matematikken, bl.a. funktionsteori og geometri, teorien for Lie-grupper, talteori og spektralteori. Han engagerede sig desuden i diskussionen om matematikkens grundlag og blev modsat Hilbert en fortaler for L.E.J. Brouwers intuitionisme.