Tove Ditlevsen

Tove Ditlevsen Dansk litteratur 20. århundrede
Personlig information
Født	14. december 1917(1917-12-14) Vesterbro i København
Død	7. marts 1976 (58 år) Vesterbro i København
Gravsted	Vestre Kirkegård
Nationalitet	Dansk
Søskende	Edvin Ditlevsen
Ægtefælle	Viggo F. Møller (1940-1942) Ebbe Munk (1942-1945) Carl T. Ryberg (1945-1950) Victor Andreasen (1951-1973)
Uddannelse og virke
Beskæftigelse	Prosaist, selvbiograf, forfatter, digter
Fagområde	Litterær aktivitet, poesi, prosa, litteratur
Genre	Romaner, noveller, digte, essays, børnebøger, erindringer
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Søren Gyldendal-prisen (1971), De Gyldne Laurbær (1955), Tagea Brandts Rejselegat (1953)
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Tove Irma Margit Ditlevsen (født 14. december 1917 i København, død 7. marts 1976 smst.) var en dansk forfatter, poet og journalist. Hun debuterede i 1939 med digtsamlingen Pigesind og udgav efterfølgende flere litterære værker som Man gjorde et barn fortræd (1941), Barndommens gade (1943), Blinkende lygter (1947), Kvindesind (1955), Ansigterne (1968) og Gift (1971).

Hun har siden 2015 været en del af Dansk litteraturs kanon.

Opvækst

Tove Ditlevsens Plads på Vesterbro er opkaldt efter Tove Ditlevsen.

Ditlevsen blev født den 14. december 1917 i København som datter af Ditlev Nielsen Ditlevsen (1880–1972), fyrbøder, og Kirstine Alfrida Mundus (1890–1965), hjemmegående. Hun havde en ældre bror, Edvin (1914-1970). Hun voksede op i en toværelseslejlighed i baghuset på Hedebygade 30A på Vesterbro, der på tidspunktet var et arbejderkvarter præget af arbejdsløshed og fattigdom og som i 1930’erne blev hårdt ramt af Den Store Depression. Lejligheden på 30 kvm. var trang for fire personer, og hun begyndte som 12-årig at skrive for at skabe sit eget hemmelige rum. Hun skrev digte, som var inspireret af folkesange, hendes mors Schilling-sange og socialdemokratiske arbejdersange fra hendes far.

Lejlighedsbygningen på Hedebygade 30 og 30A blev i 1997 fredet grundet sin kulturhistoriske værdi som velbevaret bygning fra 1884. Under Ditlevsens barndom måtte familien flere gange modtage socialunderstøttelse, når hendes far ikke havde arbejde.

Ditlevsens far kom fra Jylland og var søn af en tjenestepige. Han rejste til København som 16-årig i 1896, hvor han efterfølgende arbejdede som fyrbøder forskellige steder. Han blev beskrevet som intellektuel nysgerrig og nærede stor interesse for det litterære og åndelige i samfundet. Han var socialist, men havde dybt konservative holdninger i forhold til kønsroller og børn. Ditlevsens mor blev beskrevet som rapkæftet og lystig, men også selvoptaget, dominerende og egoistisk, og kom fra de laveste sociale lag i København og drev hjemmet. Ditlevsen fortalte i interviews at hun og hendes forældre aldrig havde et varmt eller kærligt forhold til hinanden, og at hendes forældre ikke nærede andre forventninger til hende udover at hun skulle indgå ægteskab. Forældrenes svigt og manglende omsorg fik en stor negativ indvirkning i Ditlevsens liv, da hun blev meget usikker og angst samt led af følelser om utilstrækkelighed - følelser som fulgte hende resten af livet og senere kom til udtryk i hendes litterære værker.

Ditlevsen gik på Matthæusgades kommuneskole frem til 9. klasse, hvor hendes forældre besluttede at hun skulle ud og tjene. Til trods for sine gode akademiske præstationer og en anbefaling om fortsætte i gymnasiet af sin lærer, forlod hun skolesystemet som 15-årig i 1932 med en folkeskoleeksamen. Hun arbejdede efterfølgende som pige i huset, sidenhen rengøringshjælp på en kostskole, lagerarbejder og maskinskriver på et kontor, hvor hun tjente ekstra ved at skrive fødselsdags- og lykønskningskort- og digte.

Fra Ditlevsen var tolv år gammel led hun af periodiske psykoser, og hendes mor, som var følelsesmæssigt afstumpet, uberegnelig og afvisende, bidrog sandsynligvis væsentligt til denne lidelse.

I 1933 tog Ditlevsen et kursus i stenografi og maskinskrivning på Ny Carlsberg Vejens Skole, som var åbnet i 1913. Fordi Ditlevsen allerede havde skrevet en del, forkortede hun ord på sin egen måde, og hun blev efter flere advarsler bortvist fra kurset.

På sin atten års fødselsdag i 1935 flyttede Ditlevsen hjemmefra og ind på et værelse på Østerbro i København.

Virke

Som forfatter var hun loyal mod sin baggrund og talte de svages sag. Personligt hungrede hun livet igennem efter anerkendelse. Social status, højere position i samfundet, og angsten for ikke at slå til fulgte hende livet igennem. Ægteskabet med den 30 år ældre redaktør Viggo F. Møller (1887-1955) i 1940 blev adgangsbillet til de akademiske kredse, men hendes uvidenhed tyngede hende, og ægteskabet holdt kun et par år. Møller opmuntrede hende til at stifte Unge Kunstneres Klub, hvor hun mødte ligesindede som Sonja Hauberg og Morten Nielsen; desuden Ester Nagel og Halfdan Rasmussen, som blev gift med hinanden (og sidstnævnte efterfulgte senere Møller som redaktør af Vild Hvede). Også Piet Hein var med i kredsen og blev snart kæreste med Tove Ditlevsen. Hun brød ud af sit ægteskab, flyttede ind i et pensionat på Åboulevarden - og blev forladt af Piet Hein, som dog hilste udgivelsen af Man gjorde et barn fortræd med et gruk i Politiken:

Jeg svinger ikke min digterhat

for en hvilkensomhelst Tove Dit eller Dat.

men her må jeg juble med.

Det var en debut uden nogen debat,

så stor en succes, at jeg frygter for at

man gjorde et barn fortræd.

Tove Ditlevsen og Victor Andreasen delte en stor lejlighed på H.C. Andersens Boulevard.

12. september 1942 giftede Tove Ditlevsen sig på Københavns Rådhus med den jævnaldrende polit. studerende Ebbe Munk (1916-1970). De flyttede sammen i en toværelses lejlighed på Tartinisvej og fik datteren Helle Munk (1943-2008), der måtte tages med tang. I 1945 mødte hun lægen Carl Theodor Ryberg (1918-1962, selvmord i hjemmet i Rungsted) til en fest. Hun blev gravid uden at vide, om han eller ægtemanden var barnets far, og fortæller i selvbiografien Gift, hvordan Ryberg fremkaldte aborten efter at have givet hende en sprøjte pethidin. Hun kunne derefter ikke tænke på andet end at få mere af stoffet og forlod Ebbe Munk for at kunne få mere, giftede sig 26. november 1945 med Ryberg på Københavns Rådhus, og fødte 16. juli 1946 Michael Ryberg på en fødeklinik i København. Samme år adopterede hun også Rybergs nyfødte datter Trine. Familien isolerede sig i fem år i eneboligen Ewaldsbakken 34. I løbet af de fem år blev Ditlevsen narkoman og vejede kun 30 kilo, da hun i 1949 blev indlagt til afvænning på et psykiatrisk hospital.

Ægteskabet med Ryberg blev afsluttet i 1950, og i 1951 indgik Tove Ditlevsen sit fjerde og sidste ægteskab med embedsmanden Victor Andreasen (1920-2000). Parret flyttede til Birkerød, fordi Andreasen opdagede, at hans kone havde genoptaget sit misbrug. I 1954 fik de sønnen Peter Andreasen, og Ditlevsen huskede årene i Birkerød som gode. Men så blev Andreasen tilbudt en stor stilling i Udenrigsministeriet, og de flyttede ind i en herskabslejlighed på H.C. Andersens Boulevard. Ditlevsen egnede sig ikke som medfølgende frue ved ministerielle middage. Ægteskabet skrantede, og op gennem 1960'erne og 1970'erne gik det jævnlig galt, så hun flere gange var indlagt. Ægtemændene i hendes romaner blev gradvis "et rent orgie af Victors mest ubehagelige egenskaber," skrev hun selv. I 1973 ophørte ægteskabet, som hun skrev så skånselsløst om i Vilhelms værelse, at Andreasen blev sygemeldt. Som chefredaktør i Ekstra Bladet 1972-76 mobiliserede han en kampagne mod statsstøtte til kunstnere. Ditlevsen tog offentligt afstand fra kampagnen, som nogen tolkede som Andreasens angreb på hende.

I 2023 udkom bogen Tove Ditlevsen var min mormor på forlaget 28B af Lise Munk Thygesen. I bogen, som er skrevet på baggrund af forfatterens mor Helle Munks psykiatriske journaler samt efterladte nedskrevne erindringer, anklages Victor Andreasen for et årelangt seksuelt misbrug af steddatteren.

Ditlevsen så selv en parallel mellem sin uberegnelige, afstumpede mor og Victor Andreasen. Hun oplevede indlæggelserne på psykiatrisk sygehus som et fristed, hvor hun kom sig fysisk og mentalt, og dertil overvandt sin skriveblokering. Opholdet på Sct. Hans Hospital, hvor hun skrev erindringsbøgerne Barndom og Ungdom, kaldte hun selv for "den hidtil lykkeligste periode i mit liv".

Tove Ditlevsen overtog som Familiejournalens brevkasseredaktør efter Edith Rodes død i 1956 og fortsatte at besvare læserbrevene frem til sin død. Hendes svar gennem tyve år er samlet og udgivet.

Død

Alteret i Kristkirken.

Den 8. marts 1976 blev Ditlevsen fundet død i en venindes lejlighed i København efter at hun havde taget en overdosis af sovepiller. Hendes dødsdato blev anslået til 7. marts.

To år før havde hun forsøgt selvmord i Rude Skov, men af skræk for naturen lagde hun sig i udkanten af skoven, hvor hun blev fundet af en hundelufter. I Politiken skrev hun om øjeblikket: "Den uendelige lykke ved aldrig mere at skulle se noget menneske i verden." Det forargede mange, der mente, at hun som offentlig person og forbillede - tidligere brevkasseredaktør - ikke burde reklamere for selvmord.

Hun blev begravet fra Kristkirken på sin barndoms Vesterbro, og som folkekær digter blev hun fulgt til graven af henved tusind mennesker. Avisernes referater af begravelsen bemærkede lige så meget dem, der ikke kom. Det danske Akademi viste sig ikke. Tove Ditlevsen fik ikke Akademiets store pris i 1974. Hun er i dag anført som af de 16 kanonforfatterne , hvor hun er obligatorisk læsning i folkeskolen, .

Ditlevsen ønskede at begraves på Vestre Kirkegård, hvor hun ofte legede som barn, og af salmer ønskede hun Far verden, farvel og Gud ske tak og lov, vi så dejligt sov, fordi det var det første digt, hun hørte. Hendes søn Michael Ryberg, som døde i en trafikulykke i 1999, ligger gravlagt hos hende.

Bibliografi

Titel	Årstal	Type
Pigesind	1939	digtsamling
Slangen i Paradiset	1939	digt
Angst	1939	digt
Man gjorde et barn fortræd	1941	roman
De evige tre	1942	digt
Lille Verden	1942	digtsamling
Barndommens gade	1943	roman
Den fulde Frihed	1944	novelle og novellesamling
Tårer	1944	novelle
Det første møde	1944	novelle
For Barnets Skyld	1946	roman
Blinkende Lygter	1947	digtsamling
Den sidste gæst	1947	digt
Dommeren	1948	novelle og novellesamling
Appelsiner	1948	novelle
Aften	1952	novelle
En flink dreng	1952	novelle
Paraplyen	1952	novelle og novellesamling
Nattens dronning	1952	novelle
Vi har kun hinanden	1954	roman
Jalousi	1955	digt
Der bor en ung pige	1955	digt
Kvindesind	1955	digt
Annelise - 13 år	1958	børnebog
Flugten fra opvasken	1959	erindring
Hvad nu Annelise?	1960	børnebog
To som elsker hinanden	1960	roman
Den hemmelige rude	1961	digt
Den onde lykke	1963	novelle og novellesamling
Dolken	1963	novelle
Barndom	1967	erindring
Ungdom	1967	erindring
Ansigterne	1968	roman
De voksne	1969	digt
Det tidlige forår	1969	erindring
Gift	1971	erindring
Det runde værelse	1973	digt
Parenteser	1973	essay
Min nekrolog og andre skumle tanker	1973	essay
Min første kærlighed	1973	erindringstekst
Vilhelms værelse	1975	roman
Tove Ditlevsen om sig selv	1975	erindring
En sibylles bekendelser	1976	essay
Til en lille pige	1978	efterladt digt
Kærlig hilsen, Tove - Breve til en forlægger	2019	Breve 1969-1975 til Mogens Knudsen, Gyldendal

Udvalgte litteraturpriser

• 1942 Carl Møllers Legat
• 1942 Emma Bærentzens Legat
• 1945 Drachmannlegatet
• 1954 Emil Aarestrup Medaljen
• 1955 De Gyldne Laurbær
• 1959 Kulturministeriets Børnebogspris for Annelise - tretten år
• 1971 Søren Gyldendal Prisen

Inspiration

I 1975 indspillede Mathilde Bondo solopladen Pigesind med tekster af Tove Ditlevsen og musik af Lasse Helner.

I 1980-erne indspillede musikeren Anne Linnet en plade med egne melodier til Ditlevsens digte, Barndommens Gade.

I 1987 indspillede den norske musiker Kari Bremnes et album med egne melodier til Tove Ditlevsens digte, Mitt ville hjerte.

I 2015 blev Ditlevsens liv og værker fortolket af teaterkollektivet Sort Samvittighed, under forestillingen Tove!Tove!Tove! Sort Samvittighed udgav senere sangene fra forestillingen, i et album der også hed Tove!Tove!Tove!

Litteratur

• Karen Syberg, Tove Ditlevsen. Myte og liv, People's Press, 2008. ISBN 978-87-7055-226-4.
• Niels Kofoed, Stil og tema i Tove Ditlevsens forfatterskab. ABC Forlag, 2013. ISBN 9788791011177
• Andersen, Jan (2022). Ditlevsen. En biografi. Danmark: Gyldendal. ISBN 9788702373639.
• Lise Munk Thygesen: Tove Ditlevsen var min mormor. En familiehistorie om skam, skæbne og tilgivelse. Forlaget 28B, 2023. ISBN 9788793982369
• Anne Lise Marstrand-Jørgensen, Tove Ditlevsen i billeder, Gyldendal, 2023. ISBN 978-87-0237-832-0.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Tove Ditlevsen på Forfatterweb.dk
• Tove Ditlevsen i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
• Leksikon for det 20. århundrede Arkiveret 13. marts 2004 hos Wayback Machine
• Tove Ditlevsen på Bibliografi.dk
• Tove Ditlesen på Dansk Forfatterleksikon
• Tove Ditlevsen Tove Ditlevsen på Litteraturpriser.dk
• Tove Ditlevsen på gravsted.dk