Epidemi
En epidemi siges at forekomme, når en smitsom sygdom breder sig meget hurtigt i en befolkningsgruppe i et bestemt område.[1] Hvis sygdomsudbredelsen bliver verdensomspændende, kalder man det en pandemi.[2]
I Danmark regnes det for en epidemi bl.a., når antallet af sygdomstilfælde bliver fordoblet på en uge. Ved en epidemi kan myndighederne anvende specielle love - eksempelvis en epidemilov - og regler for forebyggelse og bekæmpelse[3].[4]
Ofte er det ikke kun selve sygdommen, men også den kontekst sygdommen opstår i der afgør om den udvikler sig til en epidemi. Sygdomme kan blive påvirket og til tider forværret af ting som tilstedeværelsen af andre sygdomme, sociale forhold og standarder for hygiejne i den populationsgruppe sygdommen rammer[5]. Begrebet "Syndemi" bliver brugt til at beskrive de mange faktorer der kan spille en rolle for en sygdoms udbredelse og alvor[5][6].
Historisk oversigt
[redigér | rediger kildetekst]Smitsomme sygdomme har altid eksisteret blandt mennesker, men begyndte for alvor at skabe problemer da folk begyndte at bosætte sig tæt sammen i bysamfund[7].
De første skriftlige referencer til epidemier stammer fra det fjerde årtusind f.Kr. fra Mesopotamien, de lande vi i dag kalder Syrien og Irak.[8] I den periode boede folk både tæt sammen med hinanden, og med forskellige husdyr[7], og da mange af de smitsomme sygdomme som rammer mennesker oprindeligt kommer fra dyr [9], bidrog alt dette til en voldsom spredning af smitte blandt de tidlige bysamfund.
I det gamle Mesopotamien kendte man ikke til bakterier og virus og deres betydning for smittespredning, men man var dog ikke helt uvidende om hvad der bidrog til smitten. Man troede sygdomme var et resultat af gudernes indblanding, så derfor var mange af tiltagene for at forhindre smitte også relateret til religiøse ritualer[8]. Udover de religiøse ritualer var man dog også bevidst om at isolation af syge var et effektivt middel til at forhindre smittespredning.[8][10]
Selvom vi har mange tekstuelle referencer til epidemier og smitsomme sygdomme i oldtiden, kan de være svært at være helt sikker på hvad det helt præcist har betydet, da deres ord for epidemi omfattede meget mere end bare smitsomme, dødelige sygdomme.[10] Derudover er det ofte svært at finde direkte beviser på epidemier i de arkæologiske levn, hvilket gør det svært af afgøre præcist hvad der egentlig foregik på de tidspunkter som teksterne beskriver.
I de perioder hvor der ikke er tekstuelle kilder til at beskrive epidemier, er man helt afhængig af hvad man kan få ud af arkæologiske levn. Da mennesker levede i jæger-samler samfund var smittespredningen generelt lavere, da folk levede i små grupper, med begrænset kontakt til andre mennesker[11]. Det ændrer sig da mennesker begynder at bosætte sig i større samfund, med tæt kontakt mellem mennesker og dyr, hvor særligt bakterier begynder at skabe større smittespredning end tidligere[11].
De mest kendte historiske epidemier er byldepesten, kolera som hærgede i Europa i midten af 1800-tallet og den spanske syge, en slags influenza, der fra 1918 – 1920 dræbte omkring 50 millioner mennesker heriblandt 14 000 danskere.
Se også
[redigér | rediger kildetekst]Kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ↑ "Why do dozens of diseases wax and wane with the seasons—and will COVID-19? Science 2020". Arkiveret fra originalen 26. marts 2020. Hentet 26. marts 2020.
- ↑ Kelly, Heath (2011-07-01). "The classical definition of a pandemic is not elusive" (PDF). Bulletin of the World Health Organization (engelsk). 89 (7): 540-541. doi:10.2471/BLT.11.088815. ISSN 0042-9686. PMC 3127276. PMID 21734771.
- ↑ "Wayback Machine" (PDF). Arkiveret (PDF) fra originalen 1. november 2020. Hentet 14. november 2020.
- ↑ "Epidemi". Arkiveret fra originalen den 4. marts 2007. Hentet 2013-08-11.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: BOT: original-url status ukendt (link) - 1 2 Singer, Merrill; Bulled, Nicola; Ostrach, Bayla; Mendenhall, Emily (2017-03-04). "Syndemics and the biosocial conception of health". The Lancet (English). 389 (10072): 941-950. doi:10.1016/S0140-6736(17)30003-X. ISSN 0140-6736. PMID 28271845.
{{cite journal}}: CS1-vedligeholdelse: Ukendt sprog (link) - ↑ "Professor: Ulighed er noget, vi skaber". sundhedsmonitor.dk. 2021-06-07. Hentet 2026-04-27.
- 1 2 Scott, James C. (2017-08-22). Against the Grain: A Deep History of the Earliest States. Yale University Press. doi:10.2307/j.ctv1bvnfk9.. ISBN 978-0-300-23168-7.
{{cite book}}: Tjek|doi=(hjælp) - 1 2 3 Arbøll, T. P. (2020) 'Massedød i oldtidens Mesopotamien', Sphinx, 43(3), 4-9
- ↑ "zoonose". Lex. 2025-12-15. Hentet 2026-04-20.
- 1 2 Plague in antiquity. Ancient Near Eastern studies. Supplement. Leuven ; Paris ; Bristol, CT: Peeters. 2024. ISBN 978-90-429-5068-9.
- 1 2 Martín-Vela, Andrea; Jiménez-Jáimez, Víctor (2025-11-21). "Infectious diseases and the First Epidemiological Transition in Central and Western Eurasian prehistory: A review in light of the aDNA revolution". Documenta Praehistorica. 52: 20-43. doi:10.4312/dp.52.20. ISSN 1854-2492.
Litteratur
[redigér | rediger kildetekst]- Bek-Thomsen, Jakob (2018). Min, din og vores sygdom: Epidemier og vacciner i den globale medicinhistorie. I C. Andersen, & M. Thorup (red.), Global Idéhistorie (s. 203-213). Baggrund
- Bendix, Henriette og Preben Lund: Miraklet på Blegdammen - polioepidemien i 1952, Frydenlund 2020
- Morten Arnika Skydsgaard: "Fra pest til corona, 1349", Aarhus Universitetsforlag, 2021.
 | Spire Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
