close
Spring til indhold

Anna Falkenberg

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Anna Falkenberg
BERJAYA
Falkenberg i 2026
Medlem af Folketinget
valgt i Færøerne
Nuværende
Overtaget embede
1. november 2022
Personlige detaljer
Født4. januar 1996 (30 år)
Oyri, Færøerne
Politisk partiSambandsflokkurin
Uddannelses­stedKøbenhavns Universitet
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Links
Biografi på folketinget.dk Redigér på Wikidata
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Anna Lovisa Falkenberg (født 4. januar 1996 i Oyri) en færøsk politiker som repræsenterer Sambandsflokkurin (Sambandspartiet). Hun har været medlem af Folketinget siden 1. november 2022.[1]

Falkenberg er født i 1996 i bygden Oyri som datter af malermester Benny Falkenberg og frisør Elsa Falkenberg.[1] Hun er barnebarn af Edmund Joensen som tidligere sad i Folketinget for Sambandsflokkurin men ikke genopstillede i 2022.[2] Falkenberg bor pr. 2022 i Hoyvík.[1]

Efter skolegang i Hoyvík 2002-2011 gik Falkenberg et år på Idrætsefterskolen i Ikast 2011-2012, før hun tog matematisk studentereksamen på Føroya Studentaskúli og HF-skeið i Thorshavn 2012-2015. Hun studerede til cand.scient.pol.Københavns Universitet 2016-2022. Falkenberg var studentermedhjælper i Sundheds- og Ældreministeriet 2017-2019 og politisk rådgiver for Sambandsflokkurin i Folketinget 2019-2022.[1]

I 2018-2019 var Falkenberg formand for Unga Samband på Færøerne og vicepræsident for Ungdommens Nordiske Råd. Hun blev folketingskandidat for Sambandsflokkurin i 2022 og valgt ved folketingsvalget samme år.[1]

BERJAYA
Falkenberg mellem Lisa Murkowski og Aaja Chemnitz ved et pressemøde om Grønlandskrisen, januar 2026

Falkenberg ønsker større lokal indflydelse på færøsk udenrigspolitik og udvidelse af det arktiske fællesskab, men vil ikke blande sig i dansk politik. Hun indgår i Venstres folketingsgruppe.[2] Falkenberg er formand for Folketingets Færøudvalg.[1] Hun er kun den anden kvinde som er valgt til Folketinget på Færøerne. Den første var Lisbeth Petersen som blev valgt ved valget i 2001. Hun var også fra Sambandsflokkurin.[3]

  1. 1 2 3 4 5 6 Anna Falkenberg (SP), Folketinget, 21. december 2022, hentet 6. januar 2022
  2. 1 2 "Færøsk mandat vil bestemme over egen udenrigspolitik", Berlingske, Ritzau, 1. november 2022, hentet 6. januar 2023
  3. Anders Dall; Maja Flinthøj (1. november 2022), Færøsk valg sender et blåt og rødt mandat i Folketinget, DR, hentet 6. januar 2023