Kj�benhavns Historie og Beskrivelse I

Kj�benhavn i Middelalderen
��� - kap. II

Kbh., G. E. C. Gad, 1877

Oluf Nielsen (1838-1896)

Denne eTekst er en n�jagtig kopi af teksten i den originale trykte udgave. Teksten er fremstillet med OCR teknik hos eremit.dk. Teksten er udgivet til undervisning og forskning, og kan frit bruges til s�danne ikke kommercielle form�l.

Foruden Havn (Hafn, Hafn� 1)), der blev Stadens latinske Navn, fremtr�der Byen allerede i Sakses f�rste Omtale som "vicus qui mercatorum portus nominatur", hvilket er den latinske Gengivelse af den gamle Form for Stadens Navn K�pmann�hafn, K�bm�ndenes Havn. Ved vicus forstaar Sakse n�rmest en Landsby 2), om det maaske enkelte Steder hos ham kan forklares ved en Fl�kke, men Udtrykket K�bm�ndenes Havn fremkalder dog let Formodning om, at Stedet har v�ret mere end en simpel Landsby. Navnlig er i den nyeste Tid en Formening om en �ldre K�bstads Tilv�relse st�ttet paa den Omst�ndighed, at "Gaderne ved Stranden" senere ydede Jordskyld til Biskoppen, men det �vrige af K�bstadgrunden ikke, hvilket har f�rt til den Slutning, at disse Gader var "den �ldste By, det Havn, der alt var til, da Kongen tilsk�dede sin Ven Borgen og alt dens Tilliggende" 3). Lad os da efterse Jordebogen fra c. 1370 4), der indeholder denne Oplysning, forat se hvilke Gader der ikke ydede Jordskyld. Det var Vestergade, N�rregade, Kl�deboderne, Tydskemannegade (Skovbogade og Vimmelskaft) og dens Forts�ttelse (Klostret n�vnes, hvilket maa v�re Graabr�drekloster, der dog laa i nogen Afstand fra denne Gade, og derfra 19 Grunde, den sidste ved Bj�rnebrogade, nu K�bmagergade). Derpaa forts�ttes, uden at det udtrykkelig n�vnes, ned ad �stergade

__________

1) Hafnia er en temlig sen latinsk Ben�vnelse.

2) Danske Saml. VI 292-93, J. Kinch i Aarb�ger for nord. Oldk. 1874, S. 329.

3) A. D. J�rgensen i Aarb. f. nord. Oldk. 1872, S. 259.

4) K. D. I. 93-111.

[15]

16

med 19 Grunde, den sidste er en Jord ved R�deport, der maa v�re �sterport 1). Ved denne n�vnes Slottets Kaalhave og der omkring 4 andre Grunde, den ene igen n�rved Bj�rnebrogade, saa vi maa antage at disse sidste laa i Egnen omkring Pilestr�de; dern�st f�lger en M�ngde Grunde, og der omtales Byens almindelige Rende eller Grav (communis fossura), Rosengaarden, hvilket alt maa v�re hvad der ligger vesten for K�bmagergade, is�r da derpaa f�lger Grundene �stenfor samme Gade, blandt hvilke Gr�nnegade n�vnes. Det f�lgende indeholder den �de Del af Byen, der har ligget omkring S. Klemens Kirke. De Gader, der ydede n�vnte Jordskyld, har altsaa ligget mellem Tydskemannegade og �stergade paa den ene Side og Stranden paa den anden; Grundene i disse Gader opregnes ogsaa i Jordebogen, og deri n�vnes Grunde ved Ladbro, Nikolaj Kirkegaard og �stergaard, samt i Overskriften "ved Stranden n�r Graven"; da de begynder fra Vest, saa har de begyndt ved Gravens dav�rende Udmunding i Havet eller omtrent ved Farvergade.

Naar der i f�rste Del af ovenn�vnte Fortegnelse ikke synes at v�re n�vnt de Grunde, der laa paa den sydlige Side af Tydskemannegade og �stergade ud til disse Gader, ser man, at det ogsaa er dem der har ydet den omtalte Jordskyld tilligemed alt hvad der laa mellem dem og Stranden. Efter nuv�rende Forhold er det et stort Stykke, men dengang var der virkelig kun en smal Strimmel Jord mellem disse Gader, navnlig Vimmelskaftet, og Stranden. Det er saa heldigt, at vi har Oplysning om flere Steder, hvortil Stranden �jensynlig har gaaet op. Saaledes n�vner en Optegnelse fra Slutningen af det 17de Aarh. 2): "I Raadhusstr�de blev Aar 1660 en K�lder opkast paa Hans Villadsens Byggetoft, da fandtes nede i Jorden et Brokar af T�mmer ophugget, med Kampesten fyldt, og en Baad derved liggende" 3). Ved at forf�lge denne Ejendom

__________

1) Roskildes �sterport hed ogsaa R�deport (Aarb. f. nord. Oldk. 1874 S. 426).

2) Langebeks Excerpter Nr 42.

3) Jfr. Orig. Hafn. 15-16.

17

gennem Grundtaxterne ti] vore Dage, ses det at Hans Villadsens Gaard var en Del af Gadenumer 4 i Raadhusstr�de, altsaa n�r ved Nytorv. Samme Optegnelse beretter videre: "I Badstuestr�de, da en K�lder opkastedes paa Thomas Dobbelstens Byggetoft, fandtes nede i Jorden en Skude bunden til en P�l". T. Dobbelstens Ejendom n�vnes i Grundtaxten 1689 og er nu Gadenumer 11 i Badstuestr�de. Naar videre forts�ttes: "I Vimmelskaftet Nr. - blev i lige Maade fundet et Anker nede i Jorden", saa maa vi vel beklage at vi ikke kan finde denne Grund efter den Paavisning, men det er i en nyere Tid oplyst 1), at det ved Udf�relsen af et nyt Kloakanl�g 1860 i Store K�bmagergade opdagedes, at Stranden har gaaet lige op til Helliggejstesstr�de, at der har v�ret Landingsbro mellem �stergade og Silkegade og i samme Egn i sin Tid et Vandl�b udmundet, hvilket formodenlig har v�ret den �ldste Bygr�nse paa den Side. Den Tid, da Stranden gik lidt op paa K�bmagergade over H�jbroplads og Amagertorv maa v�re samtidig med den Tid da ovenn�vnte Landingspladser i Raadhus- og Badstuestr�de var til, ti disse Steder ligger lige h�jt over Havet; Stranden har gaaet i lige Linie fra omtalte Ejendom i Raadhusstr�de til Hj�rnet af Lille Helliggejstesstr�de og Amagertorv. Vi v�d ogsaa, at "Strandbadstuen", der if�lge sit Navn har ligget i Stranden, omtrent har ligget paa Hj�rnet af Kompagnistr�de 2). Gaderne ved Stranden har saaledes kun v�ret Grundene langs Stranden og de smaa korte Badstue- og Hyskenstr�de, der n�sten kun har v�ret Bagbygninger til Vimmelskaftet. Paa den anden Side af H�jbroplads har Nikolaj Kirkegaard formodenlig gaaet ud til Stranden, men om Forholdene der omkring vides kun lidet fra gammel Tid; det vides dog,

__________

1) Af L�jtnant S. Fritz i Industriforeningens Kvartalskrift 1862 65-73.

2) 1460: en Grund nordvest fra Strandbadstuen paa et Hj�rne (K. Dipl. I. 198); 1485: en Grund norden ved det Str�de, som er fra Danske Kompagni ud �sten n�st Strandbadstuegaarden (K. Dipl. II. 152).

18

at der mellem �stergade og Stranden kun var lidet bygget og det f�rst var fra det 16de Aarh. af, at de store ubebyggede Grunde her udlagdes til Byggepladser. De Ejendomme, vi i Jordebogen ser n�vnede tilsidst, betegnes ogsaa oftest som "Jorder", ikke "Gaarde" 1). Vi kan ikke se, hvorledes Tallet af de omtalte Grunde er fordelt paa begge Sider af nuv�rende H�jbroplads, men det synes dog at de fleste falder paa den Egn ved Nikolaj Kirke, hvor saa godt som hele Str�kningen endnu i det 15de Aarh. tilh�rte Kongen. Den oprindelige By, som J�rgensen vil s�ge langs Stranden, kan han efter det foreliggende ikke s�ge i den smalle Jordstrimmel mellem Vimmelskaftet og Stranden, men den kan kun s�ges omkring Nikolaj Kirke, n�rved �stergaard og n�rved Gamlebodehavn.

I Efterskriften til Stadsretten 1294 siges, at Biskoppens verdslige og gejstlige Ret 2) str�kker sig fra Tulesh�j til Gamlebodehavn, Amager, Saltholm, Kj�benhavn og hvad der ligger imellem. Om Gamlebodehavn findes heldigvis en Oplysning fra Grevens Fejde. Under Kj�benhavns Belejring 1535 indesluttedes Byen fra S�siden f�rst i November 3). I den Anledning udst�dtes 2 Kongebreve, der vel kun kendes i udaterede Uddrag, men hvis Hovedindhold er klart nok: "Item dette skal gives Amiralerne for paa Skibene, f�rst at de ville fort�ve at fors�nke Gamlebodyb og det andet, ti at der er bestilt Skuder dertil, som ufort�vet fremkomme skal. - Item at nogle l�ber for Gamlebodyb til saa l�nge at samme Skuder komme did." Det andet Uddrag er saaledes: "et Brev til Stubbekj�bing, at vi forundrer, hvorfore deres Jagt uden Forlov saa er l�ben hjem, at hun kommer straks igen og l�ber i Kallebosund til vor Bojert, som Jep Thorsen

__________

1) Af de 135 Grunde var kun 58 Gaarde. I enkelte af dem der n�vnes som "terra" eller "fundus" opf�res faste Beboere, men de fleste af dem synes kun at v�re bebyggede med Boder.

2) Hermed maa forstaas hele Byen med Birket, se S. 23 Anm.

3) Pal. M�ller: Grevens Fejde II. 185.

19

er paa" 1). De 2 Dyb, der skulde tiistoppes, var f�lgelig Havnens 2 Indl�b, det ene Kallebosund, hvis Beliggenhed ved Havnens vestlige Indl�b er bekendt nok og ovenfor omtalt; det andet Gamlebodyb, der f�lgelig er t�t ved Gamlebohavn, om ikke det samme, og altsaa Havnens �stre Indl�b. Her paa Holmene ved Nikolaj Kirke, ti Gammelholm, det gamle Bremerholm, var n�ppe til i Byens �ldste Tid uden som en mindre Holm men er efterhaanden opfyldt Jord, maa der have v�ret Forhold, der har bevirket Navnet Gamlebodehavn, og disse s�ger vi da i K�bmandsboder, der til Forskel fra nyere Boder kaldes gamle Boder; det 13de Aarhundredes ny Boder var saa vistnok K�bstadens paa Torvet. Men ved Navnet gamle Boder ledes vi hen til Forstaaelse af den ofte omtalte gamle Jordskyld.

Jordskyld er og har altid v�ret den Afgift, som en Bruger af en Grund har ydet Ejeren; saaledes yder de fleste udenbys Grunde endnu Jordskyld til Byen, der ved deres Bebyggelse var Ejer. Naar Biskoppen har faaet Jordskyld af de omtalte Grunde ved Stranden, da har han v�ret Ejer af Grunden, medens Husene der stod derpaa selvf�lgelig ikke tilh�rte ham. Ved Fiskerlejerne (dette Ord ikke i nuv�rende Betydning men i Middelaldrens eller i Vestjyllands), hvor visse Tider om Aaret en stor Menneskemasse kom sammen for at fiske og handle, ydedes Bodeg�ld af Grunden, hvorpaa Boderne stod. Drag�r, hvor der n�ppe var fast Beboelse f�rend i det 17de Aarh., er et n�rliggende Exempel derpaa. I en Jordebog over Amager 1518 (i Geh. Ark.) n�vnes der ingen anden Afgift af Drag�r end Told. Drag�r var kun Stranden til en Del af Magleby Mark, og da den fik fast Bebyggelse, maatte Indbyggere yde Gr�spenge til Magleby 2), ja Bodeg�lden har her endog Navnet Jordskyld i flere Kongebreve 3). I gamle Tider, l�nge f�r Absalon fik Kj�benhavn

__________

1) D. Mag. 3 R. V. 260, 310.

2) Vidensk. Selsk. Skr. 1747, III. 138-39.

3) K. Dipl. II. 314, 315.

20

til Gave af Kongen, har her paa Stranden udviklet sig en Markedsplads; Byens Herre har faaet Afgift af Grunden, hvorpaa K�bmandsboderne stod, og er vedbleven at v�re Strandens privatretlige Herre, ogsaa efterat den har faaet fast Bebyggelse, men da har Bodeg�lden faaet Navn af Jordskyld. En saadan Opfattelse synes at ligge langt n�rmere end at s�ge en gammel K�bstad i disse Egne, af hvilke den ene Del langt hen i Tiden saa godt som var ubebygget og den anden en smal Jordstrimmel. Det vilde ogsaa v�re underligt, om man aldrig skulde have truffet paa lokale Navne, der kunde tyde paa en saadan gammel Kj�bstads Tilv�relse. Paafaldende vilde det tilmed v�re, om man, efterat den faste Borg var anlagt, havde flyttet Byens naturlige Midtpunkt indad og fjernere fra denne. Tv�rtimod tyder alt paa Gammeltorv med de derfra udgaaende N�rregade, Vestergade, Kl�deboderne, der er en Del af det oprindelige Torv, Frue Kirkes N�rhed og det �ldste Raadhus i Kl�deboderne som Stadens oprindelige Udgangspunkt, hvor Landsbyen stod, medens Tydskemannegade n�rved Stranden peger hen paa den Omst�ndighed, der �ndrede Navnet fra Havn til Kj�bmandhavn.

Ogsaa andre Steder i Norden har baaret Navnet Havn uden derfor at g�re Krav paa anden Herlighed end den vi till�gger det �ldste Kj�benhavn; saaledes fandtes i Haalogaland Handelslejet Harðstaðah�fn, almindeligvis kun kaldet H�fn 1). Paa Island omtales i Landn�ma Gaarden H�fn. I Slutningen af Stednavne kan vi f. E. henvise til Kallehave i Syds�land, der f�rst hed Skaning�hafn 2), hvor der ej heller kan t�nkes paa nogen Kj�bstad; dens oprindelige Navn har formodenlig ogsaa v�ret Hafn, men som et Fiskerleje, hvortil navnlig Skaaninger s�gte, faaet Navnet �ndret efter disse. Jeg antager Forholdet saaledes, at i den graa Oldtid, da de f�rste Nybyggere nedsatte sig her, fandt de en Havn,

__________

1) P. A. Munch Norges gl. Geografi 61.

2) Min Udgave af Valdemars Jordebog 118.

21

og derefter kaldtes den Gaard eller By her opstod "at (ved) Havn" og siden alene Havn. Med Hensyn til Slottet har samme Forfatter, der har tillagt Staden en h�j Alder, ogsaa s�gt at forene de 2 Udtryk: Sakses "en ny Bef�stning paa Holmen" og Pavebullens "Borgen Havn, som Kong Valdemar gav dig" saaledes, at Absalon har faaet en �ldre Borg her, der skal v�re Gaarden �stergaard i N�rheden af Nikolaj Kirke, og derefter opf�rt en ny paa Slotsholmen. I Sakses Betegnelse "novo castelli fundamento" ligger ganske vist en Tvetydighed, men han bruger det samme ved Kalundborg: "novi munimenti pr�sidio", hvor man dog aldrig har paastaaet at der har v�ret nogen Bef�stning f�rend Esbern Snares. Der har ej heller nogensinde v�ret Tale om at overs�tte paa anden Maade end "fra ny af"; selv den gamle Overs�ttelse fra Slutningen af det 15de Aarh. 1), da Mindet om den formentlig �ldre Borg dog ikke har v�ret forsvundet, ja da den endnu maa have v�ret til, overs�tter: "Det samme Aar byggede Absalon et lidet Slot af ny".

Den Gaard, der skal have v�ret den �ldre Borg, er den saakaldte �stergaard, der 1298 maaske har v�ret omgivet af en Grav 2) og som tilh�rte Biskoppen; 1328 fremtr�der den tydelig som en Avlsgaard til Slottet, idet der som Inventarium n�vnes 3 Plovheste og 6 Plovj�rn 3); endelig n�vnes den i Jordebogen fra c. 1370 4); af denne ses ogsaa hvor den laa, ti i Brevet af 1298 faar Sor� Kloster en Grund mellem �stergaards Grav og Havet n�rved Muren, og denne Grund siges i Jordebogen fra c. 1370 at ligge ved Nikolaj Kirkegaard. Man maa derefter formode, at Vandet har gaaet op til Nikolaj Kirkegaards vestre Side og at en Mur har gaaet ud mod Stranden; at ovenn�vnte Grund har ligget s�nden

__________

1) K. Dipl. I. 250.

2) Kbnh. Dipl. I. 34. �stergaards Grav kan ogsaa betegne Byens Grav ved �stergaard, som St. Klemens Kirkes Grav er Stadsgraven t�t ved denne Kirke.

3) smstds. I. 69.

4) smstds. I. 95.

22

for Kirkegaarden og �stergaard �sten derfor; altsaa er J�rgensens Mening rigtig at �stergaard er det samme som den senere Vingaard. Her var l�nge en stor Plads, der ikke var bebygget og som f�rend det 16de Aarh. strakte sig lige til �stergade. Det er ogsaa meget muligt, at �stergaard har v�ret en gammel Kongsgaard, hvor Kongens Foged bode, som havde Tilsyn med Markedet og med at Kongens Interesser der haandh�vedes. Men om den just paa Absalons Tid har v�ret en Borg er ikke sandsynligt, men det er muligt. Dens Navn �stergaard synes dog n�rmere at hidr�re fra Byens eller Slottets Standpunkt, og kan ikke godt v�re noget oprindelig Navn. I Stadens dobbelte Navn paa Sakses Tid kan ikke ses andet end at det netop maa stamme fra de K�bm�nd, der kom her i Markedets Tid og k�bslog; en K�bstad i nuv�rende Betydning uden et saadant Marked havde saa lidt med K�bm�nd at g�re, at den ikke kunde faa Navn derefter.

Overl�rer Kinch har nylig paavist i sine grundige Bidrag til en Tekstkritik af Sakse 1), at der haves et historisk Vidnesbyrd om Kj�benhavns Alder som K�bstad i Sakses Omtale deraf. F�r 1167 kalder han den vicus 2) men 1171 urbs (absalonica), hvormed Sakse betegner en bef�stet K�bstad. "Vi have vistnok her et paalideligt Vidnesbyrd baade om Byen Kj�benhavns Alder og om at den ligesaavel som Borgen betragtedes som en Stiftelse af Absalon, siden den ben�vnedes efter ham". Med Hr. Kinchs Fortolkning af Sakse, der forbinder n�je Kendskab til den klassiske Literatur med grundigt Studium af vore egne Kilder, maa vi slaa os til Ro; Byens Mure omtales allerede i den �ldste Stadsret, og Mure ud mod Stranden, (hvorpaa efter Sakse de vendiske S�r�veres Hoveder blev opsatte) n�vnes i det ovenfor omtalte Sk�de af 1298.

__________

1) Aarb�ger for Oldk. 1874 328-29.

2) Hr. Kinch er altsaa enig med mig i Opfattelsen af vicus.

23

I Midten af det 12te Aarhundrede laa her altsaa en Landsby Havn med sin Sognekirke, helliget Vor Frue, til hvilken desuden s�gte de omkringliggende Landsbyer Serridslev, Solbjerg og maaske mere af det der siden blev Birket under Slottet 1). Paa Landsbyens Strand havde udviklet sig et Marked, hvor fremmede s�gte paa Fiskeriets Tid og hvor Kongen n�d en Afgift af den Grund, paa hvilken disses Boder var byggede; dette Marked holdtes i den �ldste Tid navnlig i Egnen omkring Nikolaj Kirke, hvorefter Gamlebodehavn og senere Gammelstrand havde Navn, medens Markedspladsen ogsaa senere var udstrakt langs den hele Strand ligeoverfor den senere Slotsholm. Denne Markedsplads har �ndret hele Byens Navn fra Havn til K�bmandshavn. De Forfattere, der har ment, at Kj�benhavn oprindelig var et Fiskerleje, har altsaa for saa vidt Ret, naar man tager dette Ord i den samme Mening som f. Eks. Drag�r, der i Middelaldren var ubebot undtagen paa Markedets Tid, og ikke som f. Eks. Skovshoved, men Kj�benhavn var tillige en Landsby med Sognekirke og temlig udstrakte Marker. Biskop Absalon opbyggede den faste Borg paa Slotspladsen, omgav Landsbyen Havn med F�stningsv�rker og omdannede den til en K�bstad, der hurtig tiltog, saa den allerede 40 Aar efter kunde have et Domkapitel og maaske flere ny Sognekirker. Vi maa paa dette Sted omtale den af den ber�mte Nordmand P. A. Munch fremsatte Formodning om at det i

__________

1) Birket s�gte efter Frue Kirkes Oprettelse til Kollegiatkirke siden Petri og St. Klemens Kirke og lagdes efter Reformationen igen til Frue Kirke (R�rdams Kirker og Klostre 223, 235). Birket gik if�lge Till�gget til Stadsretten 1294 fra Tulesh�j (ved Skovshoved eller Vigerslev) til Gamlebodehavn, og indbefattede desuden Amager og Saltholm. Biskoppens Vragret strakte sig imellem Skovshoved og R�dovre Aa (Awarth�ha, K. Dipl. I. 24), hvor vi altsaa ser Gr�nsen for Bispens Ejendomme i Sokkelunds Herred, da Strandretten selvf�lgelig strakte sig udenfor de ham tilh�rende Byer.

24

Oldtiden ber�mte Hal�re Marked holdtes ved Kj�benhavn. Munch drager den Slutning, at da Hal�re oph�rer at n�vnes ved den Tid Kj�benhavn tr�der frem, er de to Steder det samme med forskellige Navne. Da n�rv�rende Forfatter paa et andet Sted udf�rlig har paavist 1), at Hal�re er Byen Huler�d og Dronningem�llen ved Esrom Kanals Udl�b og at her endnu i det 16de Aarh. var et Udskibningssted, saa vil det her v�re nok alene at omtale denne Hypotese, der i sin Fremstilling er tiltalende og i og for sig ikke kunde stride imod hvad ovenfor er fremsat.

__________

1) D. Saml. VI. 295-99, 2 R. IV. 250.