close
BERJAYA
Fjeldvågen (Buteo lagopus) er en almindelig træk- og vintergæst i Danmark.
Våger
Af .

Våger er en fællesbetegnelse for en række mellemstore, bredvingede høgefugle, som ikke nødvendigvis er nært beslægtede; bortset fra hvepsevågerne hører alle våger dog til underfamilien Accipitrinae.

Faktaboks

Etymologi
Ordet våge kommer af oldnordisk vákr, muligvis af germansk *wanaka-, afledning af *wanna- 'bleg'.

Levevis

BERJAYA
Augurvågen (Buteo augur) er en stor, sortrygget våge fra det centrale og sydlige Afrika.

Vingeformen er en tilpasning til glideflyvning, og våger udnytter ofte termik (opstigende luft over solvarmet jord) for at holde sig i luften med et minimalt energiforbrug både under træk, og når de søger føde. De lever fortrinsvis i åbent land og æder småpattedyr og krybdyr.

De forskellige våger

Med undtagelse af hvepsevågen (Pernis apivorus) hører alle europæiske våger til slægten Buteo. Heraf forekommer musvåge (Buteo buteo) og fjeldvåge (Buteo lagopus) almindeligt i Danmark, mens ørnevåge (Buteo rufinus) er en meget sjælden gæst fra Sydøsturopa.

Omkring 25 andre Buteo-arter findes i Asien, Afrika og Amerika, mens 4 andre slægter med i alt 17 arter lever i Amerika, fortrinsvis i Syd- og Mellemamerika. Dertil kommer slægten Butastur med 4 arter fra Afrika og Syd- og Østasien.

I øvrigt kunne mange af de mindre ørne lige så godt kaldes våger.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig