Våger er en fællesbetegnelse for en række mellemstore, bredvingede høgefugle, som ikke nødvendigvis er nært beslægtede; bortset fra hvepsevågerne hører alle våger dog til underfamilien Accipitrinae.
Vingeformen er en tilpasning til glideflyvning, og våger udnytter ofte termik (opstigende luft over solvarmet jord) for at holde sig i luften med et minimalt energiforbrug både under træk, og når de søger føde. De lever fortrinsvis i åbent land og æder småpattedyr og krybdyr.
Med undtagelse af hvepsevågen (Pernis apivorus) hører alle europæiske våger til slægten Buteo. Heraf forekommer musvåge (Buteo buteo) og fjeldvåge (Buteo lagopus) almindeligt i Danmark, mens ørnevåge (Buteo rufinus) er en meget sjælden gæst fra Sydøsturopa.
Omkring 25 andre Buteo-arter findes i Asien, Afrika og Amerika, mens 4 andre slægter med i alt 17 arter lever i Amerika, fortrinsvis i Syd- og Mellemamerika. Dertil kommer slægten Butastur med 4 arter fra Afrika og Syd- og Østasien.
I øvrigt kunne mange af de mindre ørne lige så godt kaldes våger.
Få fortællinger har været filmatiseret så mange gange som den om Robin Hood, der tog fra de rige og gav til de fattige. Sagnfiguren Robin Hood kendes helt tilbage fra middelalderen. Først i 1800-tallet fik historien om den ædle landevejsrøver den form, vi kender i dag.
Pottemagerhvepsen bygger en rede af ler til hvert af sine æg. Hvepselarven lever af de ca. 10 sommerfuglelarver, som moderen har efterladt som proviant. I Danmark findes 3 arter; den ene er nu udbredt i næsten hele landet.
Snart formørkes Solen med op til 88 %. Det vil være den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.