Dønning er regelmæssige, oprindelig vindskabte bølger, der varer ved, længe efter at vinden har lagt sig. Dønningen er sjældent stejl, den bryder ikke i åbent hav og kan derfor bevæge sig over store afstande. Inde ved kysten kan dønningen rejse sig og være fortrinlig for surfere.
Ordet kommer fra nedertysk düning, af dünen 'vokse, hæve sig'.
gammel sø
Mens den vindskabte sø har et ret kaotisk udseende med et virvar af bølgeretninger, -længder og -perioder samt skumtoppe ind imellem, opleves dønningen som et regelmæssigt geled af bølger, der marcherer fremad med fast afstand mellem geledderne og i fast tempo; altså med en ret veldefineret retning, bølgeperiode og bølgelængde.
Dønning opstår som den del af vindsøen, der er tilbage, når de mere kortlivede bølger har lagt sig. Vindsøen har som regel en middel bølgeperiode på 5-15 sekunder, men søen er sammensat af bølger med et ret bredt spektrum af perioder. Dønningen har længere periode, typisk 15-30 sekunder. Bølgelængden, altså afstanden fra en bølgetop til den næste, er tilsvarende større. Længden af dønning kan blive op til et par hundrede meter, i nogle områder, fx omkring Sydpolen, en kilometer eller mere.
En erfaren skibsobservatør kan ved at betragte havet skelne mellem sø og dønning. Rapporter fra skibe indeholder en melding om vindsøen og en separat melding om eventuel dønning.
I tilfælde hvor vindsøen er svag, kan man bruge dønningen til at beregne afstanden til det stormcenter, der har skabt den. Dønninger er dispersive, hvilket betyder, at hastigheden af bølgen er afhængig af bølgelængden. De længste bølger er hurtigst og ankommer derfor først. Efterhånden bliver dønningen kortere, og den gradvise forandring i bølgelængden giver et estimat af afstanden.
Sejlads i dønning kan være yderst ubehagelig. Den regelmæssige duven kan give anledning til søsyge, selv ved moderat bølgehøjde, afhængig af sejlretningen i forhold til bølgeretningen. Kommer dønning ind fra siden, kan det få fartøjet til at rulle. Det kan blive voldsomt, især hvis bølgeperioden svarer til skibets egen, naturlige bevægelse, når det forsøger at rette sig op. Det problem kan løses ved at ændre sejlretningen, men det er ikke altid muligt, fx hvis fartøjet er i fast rutefart.
Vedligeholdesesarbejder til søs, fx i vindmølleparker, foregår ofte ved brug af mindre fartøjer. Også her kan en ret svag dønning udgøre et problem i forhold til at holde et fartøj i ro, selv i magsvejr.
Krydssø kan opstå, når vindsøen, skabt af den lokale vind, rammes af dønninger fra en anden, ældre storm. Vindsøen bevæger sig i eller omkring vindens retning, mens dønningen bevæger sig i sin oprindelige retning, uafhængig af vinden. I det resulterende bølgefelt er der to retninger at forholde sig til, og de kan være vanskelige at manøvrere et fartøj i. Der kan også være mere brydning af bølger (white capping), end når vindsøen står alene, når de to bølgefelter vekselvirker med hinanden.
Få fortællinger har været filmatiseret så mange gange som den om Robin Hood, der tog fra de rige og gav til de fattige. Sagnfiguren Robin Hood kendes helt tilbage fra middelalderen. Først i 1800-tallet fik historien om den ædle landevejsrøver den form, vi kender i dag.
Pottemagerhvepsen bygger en rede af ler til hvert af sine æg. Hvepselarven lever af de ca. 10 sommerfuglelarver, som moderen har efterladt som proviant. I Danmark findes 3 arter; den ene er nu udbredt i næsten hele landet.
Snart formørkes Solen med op til 88 %. Det vil være den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.