close
BERJAYA
Vekslende striber af vulkansk aske og lys moler ses tydeligt i Hanklit.
Hanklit
Af /Biofoto/Ritzau Scanpix.

Hanklit er en 60 m høj klint på nordkysten af Mors 7 km øst for Vildsund. Klinten skærer tværs gennem en randmorænebakke, som kaldes Salgjerhøjbuen.

Faktaboks

Etymologi
Klintens navn: 1595 Hanklitte, 1. led måske 'hånd', ældre bet. 'arm', om armformet, dvs. vinkelformet terræn

I 2026 blev Hanklit sammen med Knudeklint på Fur optaget på UNESCOs Verdensarvsliste.

Hanklits geologi

I klintprofilet ses foldede og overskudte lag af moræne- og smeltevandsaflejringer fra istiden samt af en 35 m tyk skive af Furformationens moler med vulkanske askelag og cementsten fra de geologiske epoker Paleocæn og Eocæn.

Foldning og overskydning er sket under det gletsjerfremstød fra nord, som i sidste istid dannede randmorænen. Allerede i 1930'erne sikrede en privat forening Hanklit ved opkøb.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig