Caral, ceremonielt bykompleks fra ca. 3000-2000 f.Kr. 23 km oppe ad Supefloden fra Stillehavet i Peru. Ruinerne heraf blev opdaget i 1905, men først fra omkring 2000 er en egentlig udgravning påbegyndt. Caral dækker et 110 ha stort område med 6 store og 20 mindre platforme (pyramider), 2 nedsunkne runde pladser samt rester af huse. Det antages, at indbyggertallet lå på ca. 3000. Caral opstod på basis af landbrug med kunstvanding, hvor der dyrkedes græskar, bønner, guava og bomuld; fisk, muslinger og bløddyr udgjorde dog hovedbestanddelen af føden. Udskårne billeder af stiliserede ansigter, aber og fugle ses på 32 fløjter, fremstillet af kondor- og pelikanknogler; keramik er ikke blevet registreret. Fund af afskåret hår og børneskeletter tyder på menneskeofringer. Caral anses for at være et af den ny verdens største og tidligste ceremonielle bykomplekser.
Det sker
Robin Hood
Få fortællinger har været filmatiseret så mange gange som den om Robin Hood, der tog fra de rige og gav til de fattige. Sagnfiguren Robin Hood kendes helt tilbage fra middelalderen. Først i 1800-tallet fik historien om den ædle landevejsrøver den form, vi kender i dag.
pottemagerhvepse
Pottemagerhvepsen bygger en rede af ler til hvert af sine æg. Hvepselarven lever af de ca. 10 sommerfuglelarver, som moderen har efterladt som proviant. I Danmark findes 3 arter; den ene er nu udbredt i næsten hele landet.
Solformørkelsen den 12. august 2026
Snart formørkes Solen med op til 88 %. Det vil være den kraftigste solformørkelse i Danmark indtil 2048.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.