Aubusson

Oprindeligt foregik byens produktion af tapeter og tæpper i relativt små, private værksteder, men i 1665 blev Aubusson af den franske konge, Louis 14., tildelt et kongeligt privilegium. Dermed fik byens produktionssteder i fællesskab status af kongelig manufaktur (“Manufacture Royale de Tapisserie”), hvilket vil sige en manuel produktion med en fabrikslignende arbejdsgang, hvor de enkelte led i produktionen kunne sættes mere effektivt i system.

Få år tidligere havde Louis 14. grundlagt den prestigefyldte Gobelin-manufaktur i Paris (1663), hvor man producerede særligt kostbare billedvævede tapeter (gobeliner) og andre luksuriøse kunstgenstande med det erklærede formål at forherlige kongen og den franske nation. Med kongelig tilladelse blev der næsten samtidigt hermed indrettet en privatejet manufaktur i Beauvais (1664). Generelt var tapeterne fra Aubusson billigere at producere end tapeterne fra både Paris og Beauvais, fordi man i den førstnævnte manufaktur blandt andet specialiserede sig i forholdsvis enkle motiver og mindre formater, der ikke var så teknisk krævende at fremstille.

Navnlig i første halvdel af 1700-tallet fik Aubusson et stort udbytte af det kongelige privilegium. Særligt til brug i adelige og borgerlige elitemiljøer rundt om i Europa eksporterede byen talrige dekorative tapeter med fx jagtscener, stiliserede landskaber (tapisserie de verdure), muntre hyrdemotiver (scènes pastorales) eller landlige fornøjelser (amusements champêtres). Det kongelige privilegium bortfaldt med udbruddet af Den Franske Revolution i 1789.

Flere medlemmer af væverfamilien Barraban, der formentlig stammede fra Aubusson, var i sidste halvdel af 1600-tallet virksomme som tapetvævere ved det danske kongehof (se Isaac Barraban, Jacob Barraban og Jean Barraban).

Den historiske produktion af tapeter og tæpper blev indstillet i sidste fjerdedel af 1800-tallet, men i løbet af 1900-tallet begyndte Aubusson gradvist at opnå fornyet relevans som internationalt center for billedvævning. Med respekt for de gamle håndværkstraditioner blev nye billedvævede arbejder fra 1930’erne og frem skabt i byens væveværksteder efter forlæg af nogle af modernismens toneangivende billedkunstnere, fx Jean Lurçat, Marcel Gromaire og Raoul Dufy.

Flere kendte danske kunstnere, herunder Richard Mortensen og Naja Salto, fik også nogle af deres malede forlæg realiseret som billedvævning i Aubusson.

Siden 2009 har Aubusson (sammen med den nærliggende by Felletin) været optaget på UNESCO’s liste over immateriel kulturarv på grund af områdets levende værkstedstraditioner, der har rødder mere end 600 år tilbage i tiden.

• billedvævning
• tapisserie
• gobelin
• tapet

• Det internationale museum og videnscenter for billedvævning i Aubusson: Cité internationale de la tapisserie Aubusson