EU - 1. Historien og traktaterne

EU - 1. Historien og traktaterne, 1.1. Den historiske baggrund

Internationalt samarbejde før 1945 var baseret på mellemstatslige aftaler, som ikke indebar, at de deltagende lande afgav suverænitet. Under krigen forstærkedes idéen om Europas Forenede Stater, og kræfter i modstandsbevægelserne formulerede et program for en europæisk føderation, der skulle ledes af en overstatslig regering med en fælles hær og være direkte ansvarlig over for en demokratisk forsamling.

Føderalistiske idéer lå til grund for en kongres i Haag i 1948 for europæiske parlamentarikere, bl.a. deltog Konrad Adenauer, Winston Churchill, Paul-Henri Spaak og Alcide De Gasperi. Churchills deltagelse skabte håb om, at Storbritannien ville indgå aktivt i unionsprocessen, og hans forslag om en europæisk forsamling blev taget op af den Europabevægelse, der blev dannet på kongressen. Den britiske regering var imidlertid sammen med de skandinaviske lande afvisende over for forslaget. Det endelige kompromis, Europarådet fra 1949, blev en kombination af en rådgivende forsamling og et ministerråd, hvori beslutninger krævede enstemmighed. Dette lå langt fra de føderalistiske idealer, men ikke desto mindre blev Europarådet et vigtigt debatforum for europæisk integration i 1950'erne.

Storbritannien var kun interesseret i et traditionelt mellemstatsligt samarbejde. Forholdet til Commonwealth-landene og tilknytningen til USA blev prioriteret højere, hvilket passede dårligt sammen med et tættere samarbejde med det kontinentale Vesteuropa.

Den amerikanske genopbygningshjælp, Marshallhjælpen, som blev sat i værk 1948-52, forudsatte, at modtagerlandene indgik i den økonomiske samarbejdsorganisation Organization for European Economic Cooperation, OEEC (senere OECD). Her var der udbredt bekymring for, at andre lande skulle få indflydelse på indenrigspolitiske sager, og Storbritannien, Benelux og Skandinavien insisterede på, at alle beslutninger skulle være enstemmige. Store sager vanskeliggjorde OEECs arbejde, fx toldpolitikken og landbrugspolitikken, herunder den udbredte statsstøtte til erhvervet. Marshallhjælpen blev dog alligevel igangsættende for tanker om økonomisk integration.

Historisk oversigt

9.5.1950	Den franske udenrigsminister, Robert Schuman, fremlægger en plan, der skal gøre Frankrigs og Vesttysklands kul- og stålproduktion til et fællesanliggende i en organisation, som også er åben for andre lande.
18.4.1951	Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Kul- og Stålfællesskab, EKSF-Traktaten, undertegnes i Paris.
23.7.1952	EKSF-Traktaten træder i kraft.
25.3.1957	Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Økonomiske Fællesskab, EØF-Traktaten, og Traktaten om oprettelse af Det Europæiske Atomenergifællesskab, EURATOM-Traktaten, undertegnes i Rom.
1.1.1958	EØF-Traktaten og EURATOM-Traktaten træder i kraft.
8.4.1965	Traktaten om oprettelse af et fælles Råd og en fælles Kommission for de Europæiske Fællesskaber, Fusionstraktaten, undertegnes i Bruxelles.
29.1.1966	Luxembourgforliget indgås.
1.7.1967	Fusionstraktaten træder i kraft.
22.1.1972	Traktaterne om Danmarks, Irlands og Storbritanniens tiltrædelse af EF undertegnes i Bruxelles.
24.4.1972	Valutaslangen oprettes.
8.9.1972	Folketinget vedtager en lov om Danmarks tiltrædelse af EF.
2.10.1972	Folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF. 63,3% stemmer ja, 36,7% nej.
1.1.1973	Tiltrædelsestraktaterne med Danmark, Irland og Storbritannien træder i kraft.
1.7.1973	Dansk formandskab.
1.1.1978	Dansk formandskab.
13.3.1979	EMSen træder i kraft.
28.5.1979	Traktaten om Grækenlands tiltrædelse af EF undertegnes i Athen.
7. og 10.6.1979	Første og direkte valg til EU-Parlamentet.
1.1.1981	Tiltrædelsestraktaten med Grækenland træder i kraft.
1.7.1982	Dansk formandskab.
13.3.1984	Traktaten om ændring af traktaterne om oprettelse af De Europæiske Fællesskaber, for så vidt angår Grønland, undertegnes i Bruxelles.
1.1.1985	Traktaten om Grønlands udtræden af EF træder i kraft.
12.1.1985	Traktaterne om Portugals og Spaniens tiltrædelse af EF undertegnes i Lissabon og Madrid.
1.1.1986	Tiltrædelsestraktaterne med Portugal og Spanien træder i kraft.
17. og 28.2.1986	Den Europæiske Fælles Akt (EF-pakken) undertegnes i Luxembourg og i Haag.
27.2.1986	Vejledende folkeafstemning om Danmarks tiltrædelse af EF-pakken. 56,2% stemmer ja, 43,8% nej.
1.7.1987	Fælles Akten træder i kraft. Dansk formandskab.
7.2.1992	Traktaten om Den Europæiske Union (Maastrichttraktaten) undertegnes i Maastricht.
2.6.1992	Folkeafstemning om dansk tiltrædelse af EU. 49,3% stemmer ja, 50,7% nej.
18.6.1992	Folkeafstemning i Irland om tiltrædelse af EU. 69,1% stemmer ja, 30,9% nej.
20.9.1992	Folkeafstemning i Frankrig om tiltrædelse af EU. 51,1% stemmer ja, 48,9% nej.
12.12.1992	Danmark får en særaftale, Edinburghafgørelsen.
1.1.1993	Dansk formandskab.
18.5.1993	Folkeafstemning om dansk tiltrædelse under hensyntagen til særaftalen. 56,7% stemmer ja, 43,3% nej.
1.11.1993	Traktaten om Den Europæiske Union træder i kraft, og Edinburghafgørelsen får virkning.
12.6.1994	Folkeafstemning i Østrig om medlemskab af EU. 66,6% stemmer ja, 33,4% nej.
24.6.1994	Traktaten om Norges, Østrigs, Finlands og Sveriges tiltrædelse af EU undertegnes på Korfu.
16.10.1994	Folkeafstemning i Finland om medlemskab af EU. 56,9% stemmer ja, 43,1% nej.
13.11.1994	Folkeafstemning i Sverige om medlemskab af EU. 52,3% stemmer ja, 47,7% nej.
28.11.1994	Folkeafstemning i Norge om medlemskab af EU. 47,8% stemmer ja, 52,2% nej.
1.1.1995	Tiltrædelsestraktaten med Østrig, Finland og Sverige træder i kraft.
2.10.1997	Amsterdamtraktaten undertegnes.
28.5.1998	Amsterdamtraktaten ratificeres i Danmark ved folkeafstemning. 55,1% stemmer ja, 44,9% stemmer nej.
1.5.1999	Amsterdamtraktaten træder i kraft.
22.2.2001	Undertegnelse af Nicetraktaten.
1.6.2001	Nicetraktaten ratificeres i Danmark ved lov vedtaget af Folketinget.
28.2.2002	Konventet påbegynder arbejdet på "Udkast til en forfatning for Europa".
1.7.2002	Dansk formandskab.
12.-13.12.2002	Topmøde i København; optagelsesaftaler med ti central- og østeuropæiske lande afsluttes.
8.3.-20.9.2003	Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Cypern ratificerer tiltrædelsestraktaten.
1.5.2004	Tiltrædelsestraktaten med Estland, Letland, Litauen, Malta, Polen, Slovakiet, Slovenien, Tjekkiet, Ungarn og Cypern træder i kraft.
29.10.2004	Traktat om en forfatning for Europa (Forfatningstraktaten) undertegnes af regeringslederne i Rom.
1.5.2004	Forfatningstraktaten ratificeres i Spanien, Luxembourg, Belgien, Østrig, Cypern, Tyskland, Grækenland, Ungarn, Italien, Letland, Litauen, Malta, Slovakiet og Slovenien.
29.5.2005	Frankrig afviser Forfatningstraktaten ved folkeafstemning. 45,1% stemmer ja, 54,9% nej.
1.6.2005	Holland afviser Forfatningstraktaten ved folkeafstemning. 38,5% stemmer ja, 61,5% nej.
1.1.2007	Tiltrædelsestraktaterne med Bulgarien og Rumænien træder i kraft. Slovenien indfører euro som valuta som det første af de tidligere kommunistiske lande i Østeuropa.