W.C.E. Sponneck
| W.C.E. Sponneck | |
|---|---|
| Personlig information | |
| Født | 16. februar 1815 Ringkøbing, Danmark |
| Død | 29. februar 1888 (73 år) Hellerup, Danmark |
| Gravsted | Gentofte Kirkegård |
| Barn | Frederik Wilhelm Sponneck |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Sorø Akademi (til 1832) |
| Beskæftigelse | Konsulent, fagbogsforfatter, bankier, politiker |
| Arbejdsgiver | Kommercekollegiet (fra 1838) |
| Nomineringer og priser | |
| Udmærkelser | Kommandør af Dannebrog (1848), Ridder af Dannebrog (1843), Storkors af Dannebrogordenen (1850), Dannebrogordenens Hæderstegn (1854) |
| Information med symbolet | |
Wilhelm Carl Eppingen Sponneck (født 16. februar 1815 i Ringkøbing, død 29. februar 1888) i Hellerup) var rigsgreve og minister.[1]
W.C.E. Sponneck var søn af Marius Sabinus Wilhelm Sponneck og Susanne Christine Trojel, han blev i 1832 student fra Sorø Akademi og i 1836 cand.jur., og han blev straks involveret i det danske toldvæsen. W.C.E. Sponneck avancerede meget hurtigt ad embedsstigen og blev i 1843 chef for kongerigets toldvæsen. Han blev udnævnt til kongelig kommissarius ved de rådgivende stænderforsamlinger i Roskilde og Viborg i 1848, og samme år blev han kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Samme år blev han finansminister i regeringen Ministeriet Moltke II, en stilling han bestred i fem skiftende regeringer frem til slutningen af 1854.
Uden for politik havde W.C.E. Sponneck vigtige hverv. I 1866 blev han medlem af og 1871 formand for Kontrolkommiteen for de sjællandske jernbaner, og i 1868 blev han Nationalbankens direktør og indtrådte i bestyrelsen for Det Store Nordiske Telegrafselskab. Efter at have opgivet disse stillinger blev han i 1873 direktør for den nystiftede Kjøbenhavns Handelsbank samt formand for forsikringsselskabet "Danmark". Han var i en årrække desuden formand for Gentofte Sogneråd, dvs. de facto borgmester for den fremtidige Gentofte Kommune.
Sponneck var i årene 1866 til 1883 ejer af Heslegård i Hellerup.
Parlamentsposter
[redigér | rediger kildetekst]Han var kongevalgt medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling fra 12. oktober 1848 til 11. november 1848. Han var medlem af Folketinget valgt i Ribe Amts 3. valgkreds (Ribekredsen) fra 4. december 1849 til 27. maj 1853 og i Aalborg Amts 2. valgkreds (Aalborgkredsen) fra 12. oktober 1866 til 22. september 1869.[1]
Efterkommere og hæder
[redigér | rediger kildetekst]Sponneck var farfar til komtesse Olga Sponneck, der fra 1934 til 1964 ejede Ørslev Kloster i Nordfjends ved Skive.
Sponneck blev udnævnt til kammerjunker i 1837, til ridder af Dannebrog i 1843, til kammerherre i 1846, kommandør af Dannebrog i 1848, Storkors af Dannebrog i 1850, Dannebrogsmand i 1854 og gehejmekonferensråd i 1863.[1]
Sponnecksvej i Gentofte er opkaldt efter ham.
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- 1 2 3 Emil Elberling; Victor Elberling (1950), Rigsdagens Medlemmer gennem Hundrede Aar 1848-1948, vol. II, København, s. 207-208
Kilde/Henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- www.gentofte.dk Arkiveret 13. marts 2007 hos Wayback Machine
Eksterne henvisning
[redigér | rediger kildetekst]- W.C.E. Sponneck i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 16, 1902)
| Spire Denne artikel om en dansk politiker er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |
- Gravsted.dk
- Personer i Dansk Biografisk Leksikon
- Født i 1815
- Døde i 1888
- Jurister fra Danmark
- Finansministre fra Danmark
- Nationalbankdirektører fra Danmark
- Personer fra Ringkøbing
- Amtsrådsmedlemmer
- Personer fra Hellerup
- Folketingsmedlemmer i 1840'erne
- Folketingsmedlemmer i 1850'erne
- Folketingsmedlemmer i 1860'erne
- Borgmestre i Gentofte
- Grever fra Tyskland
- Slægten Sponeck
- Medlemmer af Den Grundlovgivende Rigsforsamling
- Storkors af Dannebrog
- Sognerådsformænd fra Danmark
- Bankdirektører fra Danmark
- Gehejmekonferensråder fra Danmark
