Lumbalpunktur

En lumbalpunktur (af latin lumbus "lænd" og latin punctura "stik".) er en medicinsk procedure, hvorved man udtager cerebrospinalvæske fra den nederste del af rygmarven, for at udføre diagnostiske prøver.^[1] Metoden kaldes ofte en "rygmarvsprøve".

Man anvender proceduren til diagnostik af sygdomme i centralnervesystemet, eksempelvis meningitis, eftersom det normale indhold af celler, proteiner og glukose ofte vil være ændret i cerebrospinalvæsken.^[1]

Procedure

Hos voksne individer ender medulla spinalis kaudalt typisk ud for 2. lumbalhvirvel (L2). Dura mater spinalis fortsætter derimod ned til cirka 2. sakralhvirvel (S2). Herved opstår en sækformet udvidelse af subarachnoidalrummet under rygmarvens nedre ende, kaldet cisterna lumbalis, som er fyldt med cerebrospinalvæske. Da cisterna lumbalis ikke indeholder selve rygmarven, men primært nerverødderne til de nederste spinalnerver samlet som cauda equina, kan der her udtages cerebrospinalvæske ved lumbalpunktur.^[1]

Ved lumbalpunktur føres en tynd nål ind mellem torntappene og videre ind i canalis vertebralis på et niveau under medulla spinalis, oftest mellem 3. og 4. lumbalhvirvel (L3–L4). Nålens passage sker i området med cauda equina, men nerverødderne vil som regel forskydes af nålen, så de ikke læderes ved proceduren.^[1]

Hos spædbørn når medulla spinalis længere kaudalt i hvirvelkanalen. I denne aldersgruppe kan cerebrospinalvæske derfor alternativt udtages ved suboccipitalpunktur fra cisterna cerebellomedullaris (cisterna magna) i kraniet.^[1]

Referencer

1 2 3 4 5 Rath, Martin Fredensborg; Møkker, Morten (2020). Centralnervesystemets anatomi (1. udgave). Roskilde: FADL's Forlag. s. 67. ISBN 978-87-93590-50-2.

Spire

Denne artikel om lægevidenskab er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.

[:0-1] 1 2 3 4 5 Rath, Martin Fredensborg; Møkker, Morten (2020). Centralnervesystemets anatomi (1. udgave). Roskilde: FADL's Forlag. s. 67. ISBN 978-87-93590-50-2.

[1]