Al Bano

Al Bano
Information
Født	Albano Antonio Carrisi 20. maj 1943(1943-05-20) Cellino San Marco, Italien
Genre	italiensk pop
Pladeselskab	Fantasy La voce del padrone EMI Italiana Warner Music Germany Edel Music Al Bano Carrisi Production SAS

Al Bano (født Albano Carrisi 20. maj 1943 i Cellino San Marco) er en italiensk sanger og sangskriver. Han opnåede international berømmelse som medlem af musikduoen Al Bano & Romina Power. Carrisi voksede op i en landbrugsfamilie i provinsen Brindisi i Apulien om søn af Carmelo Carrisi (1914–2005) og Jolanda Ottino (1923–2019).

De tidlige år

Som 16-årig afbrød han sin skolegang og rejste til Milano, hvor han arbejdede som daglejer, tjener og senere metalarbejder. Under sit arbejde på en restaurant, der blev besøgt af personer fra underholdningsbranchen, fik han mulighed for at præsentere et demo-bånd for Adriano Celentano ^(en). I 1965 indspillede han sin første plade, La strada, en coverversion af en sang af Gene Pitney ^(en). Samme år begyndte han at optræde som opvarmningsnavn ved Celentanos koncerter, samtidig med at han fortsatte sit arbejde uden for musikken.

De første succeser

I efteråret 1965 deltog Carrisi i en forudgående konkurrence til Sanremo-festivalen ^(no). Selvom han ikke vandt, blev han kontraktansat af pladeselskabet La voce del padrone og optrådte året efter ved Festival delle Rose i duet med Pino Donaggio ^(en). Han fik sin tv-debut i musik- og varietéprogrammet Settevoci, præsenteret af Pippo Baudo ^(en), hvor han fire uger i træk vandt publikums applausafstemning. I en af udsendelserne præsenterede han sangen Io di notte, en af hans egne kompositioner med blues-inspiration, som senere blev indspillet af Milva. I 1967 opnåede han sit første store gennembrud med sangen Nel sole, der nåede førstepladsen på den italienske singlehitliste. Pressen omtalte ham som en mulig arvtager til Claudio Villa ^(en). Sangen gav også titel til en spillefilm, hvor Carrisi spillede hovedrollen sammen med Romina Power. Under filmoptagelserne indledte de et forhold, som senere førte til ægteskab.

Karriere og gennembrud

I slutningen af 1960'erne udgav han singlerne L’oro del mondo og Il ragazzo che sorride, sidstnævnte med musik af Mikis Theodorakis. I 1968 deltog han for første gang i Sanremo-festivalen med sangen La siepe. Året efter vandt han sommerens hitkonkurrence med Pensando a te, og indtil 1970 medvirkede han desuden i flere spillefilm.

Samarbejdet med Romina Power (1970–1991)

Den 26. juli 1970 giftede Carrisi sig med Romina Power, datter af skuespilleren Tyrone Power. Parret fik fire børn: Ylenia (1970), Yari (1973), Cristel (1985) og Romina Jr. (1987). Sideløbende med ægteskabet dannede de en musikalsk duo og opnåede deres største kommercielle succes i begyndelsen af 1980'erne med hits som Sharazan, Felicità og Ci sarà. I 1982 opnåede de andenpladsen ved Sanremo-festivalen, og i 1984 vandt de konkurrencen.

Duoen repræsenterede Italien ved Eurovision Song Contest i 1976. og igen i 1985.

Senere solokarriere

Efter samarbejdets afslutning vendte Carrisi i 1996 tilbage som solokunstner ved Sanremo-festivalen med sangen È la mia vita. I de følgende år deltog han igen i festivalen med Verso il sole (1997) og Ancora in volo (1999).

Privatliv

I 1999 blev ægteskabet med Romina Power opløst. Senere fik han to børn med tv-værten Loredana Lecciso ^(en). Carrisi har offentligt beskrevet sig selv som praktiserende katolik. I 2005 deltog han i reality-programmet L’isola dei famosi, men forlod frivilligt udsendelsen efter personlige begivenheder i privatlivet.

Vinproduktion

Carrisi overtog sin fars vingård ^(en), Tenute Al Bano Carrisi, i Cellino San Marco. Ved hjælp af markedsføring og vinfaglig viden udviklede han virksomheden til et kendt brand. Vingården omfatter også et pizzeria og et landhotel.

Forsvinden af datteren Ylenia

I 1994 forsvandt Carrisis ældste datter, Ylenia, under et ophold i USA. Hendes forsvinden har siden været genstand for omfattende medieopmærksomhed. I december 2014 blev hun af en italiensk domstol officielt erklæret død.

Diskografi (udvalg)

Soloalbum

Som solokunstner har Al Bano udgivet adskillige album. Blandt de mest markante kan nævnes:

• Pensando a te (1970)
• Il concerto classico (1997)
• Volare (1999)
• Canto al sole (2001)
• Carrisi canta Caruso (2002)
• La mia Italia (2004)
• L’amore è sempre amore (2009)
• Di rose e di spine (2017)

Kompilationer

Han har desuden udgivet flere opsamlingsalbum, herunder:

• Le più belle canzoni (2002)
• Buon Natale – An Italian Christmas (2004)
• Le più belle canzoni di Al Bano (2005)
• The Platinum Collection (2009)
• The Best Of (2011)

Singler

Blandt hans mest kendte solosingler er:

• Nel sole (1967)
• L’oro del mondo (1967)
• La siepe (1968)
• Il ragazzo che sorride (1968)
• Mattino (1969)
• Pensando a te (1969)
• Mezzanotte d’amore (1969)
• Quel poco che ho (1970)
• 13, storia d’oggi (1971)
• È la mia vita (1996)

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Al Bano

• Al Bano på Internet Movie Database (engelsk)
• Al Bano på AllMovie (engelsk)
• Al Bano på Rotten Tomatoes (engelsk)
• Al Bano på The Movie Database (engelsk)
• Officiel hjemmeside (italiensk)