Afasi

Afasi (fra græsk a-: manglende, phasia: taleevne) er en erhvervet sproglig kommunikationsforstyrrelse, der formelt defineres som "tab eller forringelse af verbal kommunikation, grundet en tilegnet læsion af nervesystemet, som involverer en eller flere aspekter af processerne som forstår og producerer verbale beskeder". Dette betyder i praksis, at patienten helt eller delvist mangler evnen til at producere og forstå talt eller skrevet sprog, og dermed ikke er i stand til at meddele sig til eller modtage meddelelser fra andre mennesker. Tilstanden er derved multimodal, da den kan påvirke alle former for sprogprocessering. Dette inkluderer morfologi, fonologi, syntaks, semantik, pragmatik samt forståelsen af symboler, som det for eksempel ses inden for matematik.

Sygdommen opstår på baggrund af en lidelse eller en læsion i talecentrene i hjernens sprogdominante hemisfære, hvilket hos højrehåndede patienter oftest vil sige den venstre hemisfære af hjernen. I netop denne del af hjernen ligger de primære centre for behandlingen af sprog, herunder Brocas centrum (inferior frontal gyrus) og Wernickes centrum (planum temporale). Den udløsende hjerneskade ses oftest som et resultat af et slagtilfælde (såsom en blodprop eller en blødning i hjernen), men den kan også opstå som følge af fysiske skader og traumer på hovedet, en tumor i hjernen eller infektioner, som har spredt sig til området.

Klinisk inddeles de hyppigste sprogforstyrrelser, der alle er karakteriseret af en nedsat eller manglende evne til at kommunikere, i tre overordnede typer: 1) Sensorisk eller impressiv afasi, hvor patienten har en nedsat eller manglende evne til at opfatte og analysere skrevet eller talt sprog. Vedkommende kan rent mekanisk godt læse, skrive og tale, men forstår ikke ordenes indhold. 2) Motorisk eller ekspressiv afasi: Patienten lider af en nedsat eller manglende evne til at formulere og udtrykke et tankeindhold. Selvom patienten udmærket forstår andres tale og skrift, kan vedkommende ikke selv tale. 3) Global afasi: En gennemgribende form for afasi, hvor samtlige af sprogets elementer er afficerede.

Typer af Afasi

Typerne af Afasi er navngivet på baggrund af hvor i hjernen skaden er påført, specifikt i en kontekst af ”Center og veje paradigmet”. Dette paradigme skal forstås ved at, der er sprogcentre i hjernen, som indeholder specifikke dele af sproglig brug og forståelse. Disse centre er forbundet med veje mellem hinanden, f.eks. findes en vej som leder mellem sprogforståelsescenteret (Wernickes område) og sprogproduktionscentret (Brocas område). Indenfor dette paradigme kan specifikke sproglige problemer associeres med sproglige funktioner, som er repræsenteret af de forskellige centre og veje i systemet.

Afasi er opdelt i to overordnede kategorier, baseret på henholdsvis Brocas og Wernickes områder. Specifikt er Afasi opdelt i flydende og ikke flydende. Her betegnes flydende Afasi som at patienten kan bruge sine verbale evner, dvs. danne ord og sætninger, dog er det oftest uforståeligt da disse ingen mening eller betydning har. Ikke flydende Afasi er hvor patienten har bibeholdt sprogforståelsen, men brugen af sproget er begrænset og kræver stor indsats. Kategorierne er opdelt i flere underkategorier.

Ikke-flydende Afasi

Brocas Afasi

Brocas afasi er kendetegnet ved et sprog udelukkende bestående af essentielle ord, dvs. ord der ikke er nødvendige for betydningen, bliver ikke brugt. Her bliver der f.eks. ikke brugt sammensatte ord, tillægsord, pronominer og diverse bøjninger af ord. Sprogbruget kan være begrænset til udelukkende udsagnsord og navneords kombinationer. Yderligere består sætninger ofte ikke af mere end to ord, og i ekstreme tilfælde kun ét ord.

Transcortical motor afasi

Ved denne type af afasi er gentagelsen af ord og sætninger langt bedre end i de andre typer og ofte uden nogle problemer. Man kan f.eks. forvente at personen kan huske navnene på ugedage, eller deres hjemby, men have svært ved at danne et svar til f.eks. ”hvorfor er du på hospitalet”? 

Flydende afasi

Wernicke afasi

Modsat de ikke flydende afasier, er Wernicke afasi kendetegnet ved mulighed for at danne både ord og sætninger, i nogle tilfælde ser man endda overdreven brug af verbal kommunikation, der er dog ingen sprogforståelse og derfor er ordene og sætninger uforståelige.

Konduktion afasi

Ved denne type af afasi kan patienten tale flydende, dog med mange rettelser på sig selv, samt utilsigtede lyde, udtalelser og ord under forsøg på at snakke. Det betyder f.eks. at patienten vil have svært ved at gentage hvad der er blevet sagt til dem.

Anomisk afasi

Denne afasi ses ved at patienten har svært ved at finde ord, hvor der i stedet bliver brugt fyldord, som f.eks. den der ting, eller jeg skal hen til det der sted. Denne type afasi optræder ofte som et mén af en tidligere mere alvorlig type af afasi.

Undersøgelse og behandling af afasi

For at undersøge afasi bliver patienter underlagt en sprogtest efter et slagtilfælde for at vurdere i hvilken grad sproget er påvirket af den skade hjernen har taget.

Undersøgelserne er dog blevet kritiseret, da de oftest vurderer forståelse af enkelte ord f.eks. i sammenhæng med billeder. Ofte er det dog vigtigst for patienten og de pårørende at kunne føre en samtale, og dette bliver ikke undersøgt af de nuværende brugte tests. Derfor giver testene ikke et samlet overblik over patientens evne til at kommunikere.

Yderligere er det vist at man kan forberede udfaldet af behandlingen af afasi jo tidligere denne bliver startet. Specifikt er der et mulighedsvindue tidligt i genoptræningen efter et slagtilfælde hvor man kan påbegynde behandling for at genoprette brug af sproget. Det er fundet at op til 70% af genoprettelsen af sprog sker i de første tre måneder af genoptræningen efter et slagtilfælde.

Eksterne henvisninger

• Hjernesagen om afasi