En landauer er en herskabsvogn med to passagersæder, hver til to passagerer, der sidder over for hinanden (vis-a-vis), samt et kuskesæde; den trækkes af 2 eller 4 heste. Vogntypen er forsynet med to kalecher. Når de er slået op, kobles de til en dør i hver side af vognkassen med et vindue, der kan sænkes ned i døren, når kalecherne slås ned. Landaueren kan således både bruges som en lukket, en halvåben eller en helåben vogn.
Faktaboks
- Etymologi
-
Landauerens navn kommer fra kejser Josef 1.s rejse i denne nydviklede konvertible vogntype mellem Wien og Landau i Rheinland-Pfalz efter sejren over Frankrig i Slaget ved Blenheim i 1704.
Landaueren fik stor udbredelse i løbet af 1700-tallet. I Frankrig ansås vogntypen for at være en bastard til folk, der ikke havde råd til to vogne – nemlig en til godt og en til dårligt vejr.
Sammen med mylorden (der blot har én kaleche) fik landaueren betydning som hyrevogn omkring år 1900.

Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.