close
BERJAYA
Præsentation ved Gardehusarkasernen i Næstved af de tre kongeduge, der blev afleveret i 1961. Foto bragt i Tenen 2012, s. 12.
Præsentation af kongedugene, 1961.
Af /Tenen.

Kongeduge er linnedduge med Danmarks rigsvåben med tilhørende servietter, der er vævet til det kongelige taffel.

Køng Fabrik lancerede i 1855 kongeduge efter tegning af arkitekt G.F. Hetsch, hvoraf den ældste, der er bevaret, har indvævet årstallet 1865. Efter Christiansborgs brand i 1884, hvor slottets indbo gik tabt, blev kongedugene med tilhørende servietter frem til 1924 genvævet af Køng-væverne Hans Peter Apel (1846-1932) og Gustav Hermann Schultze (1854-1926) i det nyopførte Christiansborg Slots kælder.

Ved kong Frederik 9.s regeringsjubilæum i 1957 ønskede hoffet, at de nu gamle nedslidte taffelduge skulle erstattes med nye efter de gamle tegninger. Valget faldt – efter nogen tid – på et samarbejde mellem Selskabet til Haandarbejdets Fremme, Nordisk Væveri og Næstved-væversken Solvejg Hørbye. Sidstnævnte påtog sig at væve 10 duge på 13,2 x 3,0 m, der i løbet af blegning og efterbehandling ville svinde ca. 10 % til et færdigt mål på 10 x 2,75 m. Det krævede en ganske særlig væv.

Væven

BERJAYA
Væven set fra trendbommen med 2 x 8000 tråde. Hele væven med de fire jacquardmaskiner styret af hulkort øverst var 5,5 m høj. Nederst ses Solvejg Hørbye og øverst Lis Hansen. Foto bragt i Tenen 2012, s. 9.
Væven til kongedugene.
Af /Tenen.

Stellet til væven, der med en bredde på 5,5 m, længde på 4,5 m og højde på 5,5 m var Danmarks største håndvæv, med en vævebredde på 3,10 m blev bestilt hos Anders Lervad i Askov. Redskaber og garner blev leveret af Julius Koch i København, der også sørgede for indkøb af de fire jacquardmaskiner, som skulle styre mønsteret med hulkort og de 8 grundskafter til satinbindingen, der måtte importeres fra Tyskland og Schweiz.

Hele herligheden vejede op til 6 tons og krævede en indvendig højde i vævestuen på 7,5 m. Solvejg Hørbye og hendes familie gik derfor i gang med at øge den eksisterende vævestue i Næstved i højden og bredden.

Processen

Det tog holdet ½ år at få væven samlet og trendens 16.000 tråde gjort klar, så den første dug kunne tages af væven foråret 1958, mens yderligere tre blev taget af væven juni 1961 og de sidste tre i januar 1963.

Den helt nødvendige faglige assistance hele vejen igennem ydede vævemesteren Grethe Hvalkof Andersen (født 1923) fra Selskabet til Haandarbejdets Fremme. Efter færdiggørelsen af de syv duge var Solvejg Hørbye og hendes to hjælpere så udslidte, at projektet blev standset. Men miraklet var sket: Man havde leveret syv fejlfrie håndvævede taffelduge af fineste kvalitet med en trådtæthed på ca. 50 pr. cm i trend og islæt.

Senere kongelige duge

Der er også efter 1957 blevet fremstillet specialdesignede duge til kongehuset, men betegnelsen kongeduge bruges særligt om de ældre duge.

I 1992 skabte Georg Jensen Damask Kronedugen til dronning Margrethe 2. og prins Henriks sølvbryllup. Den blev vævet ud fra dronningens egen skitse af Christian 5.s kongekrone. Og til det daværende kronprinspars bryllup i 2003 producerede Georg Jensen Damask en særlig dug med parrets indvævede monogram, ligeledes tegnet af dronning Margrethe.

Ved særlige officielle lejligheder som nytårskure og statsbesøg veksler kongehuset mellem at dække op med kongedugene og de nyere duge.

Læs mere i Lex

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig